Sofia MillerDanmarks meteorologiske institut (DMI) advarer om årets første store hedebølge, der er på vej mod Danmark i slutningen af maj 2026. TV 2 Vejr meldte den 20. maj 2026, at Europa forbereder sig på de første voldsomt høje temperaturer i år — med risiko for 30-32°C i de varmeste egne. Men hvem er egentlig i størst fare, og hvornår bør du kontakte en læge?
Hvem er mest i fare under en hedebølge?
Ikke alle oplever varme ens. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er de grupper, der er mest udsatte under en hedebølge:
- Ældre over 65 år, hvis krop er langsommere til at regulere varmen
- Spædbørn og småbørn, som ikke kan kommunikere, når de er overophedede
- Kronisk syge, herunder hjertepatienter, diabetikere og folk med lungesygdom
- Overvægtige, da fedtvæv isolerer kroppen og gør det sværere at afkøle sig
- Folk der bor alene og ikke har nogen til at opdage, hvis de får det dårligt
En tommelfingerregel: Når udendørstemperaturen overstiger 26°C i tre dage i træk — og nætterne forbliver varme — taler man om en "hedebølge" i sundhedsfaglig forstand. Det er præcis det scenarie, som DMI nu advarer om til den kommende pinshelg.
Hvad er symptomerne på overophedning?
Der er tre stadier af varmestrelaterede tilstande, og du bør kende dem:
Hedetræthed er det mildeste stadie. Symptomerne er svimmelhed, træthed, kraftig svedtendens og muskelkramper. Behandlingen er enkel: Find et køligt sted, drik vand, og hvil dig.
Hedeudmattelse er et alvorligere stadie. Her oplever du koldsved, kvalme, svag puls og besvimelsestendenser. Kroppen er under pres, og du bør straks søge et køligt rum, drikke væske og kontakte en læge, hvis symptomerne ikke bedres inden for 30 minutter.
Hedeslag er en medicinsk nødsituation. Her holder svedsystemet op med at fungere, og kropstemperaturen kan stige til over 40°C. Tegn er varm, tør hud, forvirring, kramper og bevidstløshed. Ring straks 112.
Hvornår skal du ringe til din læge?
Det er ikke altid let at vurdere, hvornår det er nok at hvile sig derhjemme, og hvornår du har brug for professionel hjælp. Her er en praktisk guide:
Ring til din læge (ikke 112) hvis:
- En ældre pårørende er desorienteret eller usædvanligt sløv i varmen
- Du selv eller en anden har kraftige hjertebanken kombineret med svimmelhed
- En person med hjerteproblemer, diabetes eller anden kronisk sygdom reagerer anderledes end normalt
- Du er usikker på, om symptomerne er farlige
Ring 112 hvis:
- En person mister bevidstheden
- Vejrtrækning er besværet eller unormal
- Der er kramper eller stiv nakke
- Huden er varm og tør (ikke svedende) trods høj kropstemperatur
Hos ExpertZoom kan du komme i direkte kontakt med erfarne læger, der kan hjælpe dig med at vurdere symptomer og give rådgivning — også uden for din faste læges åbningstider. Se mere om pollensæsonen og varme sundhedsforhold i Danmark.
5 konkrete råd for at beskytte dig selv og dine ældre pårørende
Varme er ikke farligt, hvis du er forberedt. Her er fem råd, som du kan handle på allerede i dag:
1. Tjek på ældre naboer og pårørende dagligt. En telefonopringning om morgenen og om aftenen kan gøre en forskel. Mange af de ældre, der dør under hedebølger, gør det alene og uden at blive fundet i tide.
2. Hold boligen kølig om natten. Åbn vinduer, mens det er køligt — typisk efter kl. 22 og inden kl. 8 om morgenen. Luk gardinerne i dagtimerne for at holde varmen ude.
3. Drik minimum 2 liter vand dagligt. Undgå alkohol og kaffe, der fremmer dehydrering. Spædbørn ammes hyppigere end normalt i varmt vejr.
4. Undgå fysisk aktivitet midt på dagen. Motion og havearbejde bør placeres tidligt om morgenen eller sent om eftermiddagen, aldrig midt på dagen.
5. Kend dine kroniske sygdomme og medicin. Visse blodtryksmediciner og diuretika påvirker kroppens evne til at regulere varmen. Spørg din læge, om du skal justere din medicindosering under en hedebølge.
Hvad siger forskningen om hedebølgers sundhedskonsekvenser?
Ifølge WHO er varmestress den vejrrelaterede årsag til flest dødsfald i Europa hvert år. Under Europas hedebølger i 2025 omkom tusindvis af mennesker — de fleste over 75 år og med underliggende sygdomme.
Danmark er ikke isoleret fra denne tendens. Klimaforandringerne gør hedebølger hyppigere, varmere og mere langvarige end nogensinde før. DMI's egne data viser, at antallet af dage over 25°C i Danmark er steget markant siden 1980. Det er derfor ikke overdrevent at tage årets første hedebølge alvorligt.
En særlig bekymrende tendens er de såkaldte tropiske nætter — nætter, hvor temperaturen ikke falder under 20°C. Det er netop om natten, at kroppen normalt restituerer sig og køler ned. Når nætterne forbliver varme, akkumuleres varmestressen dag for dag. For ældre og syge kan blot tre til fire sådanne nætter i træk udgøre en alvorlig sundhedstrussel.
Brug din læge proaktivt
Den bedste beskyttelse mod hedestress er ikke at vente, til det er for sent. Hvis du eller en pårørende er i en risikogruppe, er det en god idé at tale med en læge inden hedebølgen rammer — ikke undervejs. Du kan diskutere medicinering, væskeindtag og konkrete faresignaler, du skal holde øje med.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har udgivet en detaljeret vejledning om hedebølger og sundhed, som du kan finde på WHO's officielle hjemmeside.
Find en praktiserende læge eller specialist via ExpertZoom og få personlig rådgivning, inden temperaturen stiger yderligere.
Dette er en informationsartikel. Kontakt altid en læge eller ring 112 ved akutte sundhedsproblemer.
