Fynske Motorvej: 1,5 milliarder og 926 boliger berørt – hvad er dine rettigheder?

E20 motorvej syd om Odense – Fynske Motorvej udvides fra fire til seks spor

Photo : Kåre Thor Olsen / Wikimedia

Katrine Katrine LundAdvokater
6 min læsetid 3. august 2026

Ejendomserhvervelserne til udvidelsen af Fynske Motorvej er i fuld gang. I 2026 begyndte Ekspropriationskommissionen for Motorveje de formelle forretninger langs 12 kilometer af E20 syd om Odense, og 926 boliger samt 176 havelodder er direkte berørt af det 1,5 milliarder kroner dyre vejprojekt. Bor din ejendom mellem Blommenslyst og Højby, er det nu, du skal kende dine rettigheder – og forstå, hvad du kan kræve.

Hvad sker der langs E20 syd om Odense?

Vejdirektoratets projekt handler om at udvide Fynske Motorvej fra fire til seks spor – tre i hver retning – på strækningen fra Blommenslyst i vest til Højby i øst. Motorvejen skal reelt ombygges på hele dette 12 kilometer lange stykke.

Den officielle tidsplan ser sådan ud:

  • 2026: Ejendomserhvervelser og ekspropriationsforretninger indledes
  • 2027: Anlægsarbejdet starter
  • 2030: Motorvejen åbner med seks spor

Budgettet på 1,5 milliarder kroner dækker vejudvidelsen og de nødvendige tilpasninger: tilslutningsanlæg, broer, støjskærme og øvrige konstruktioner, der skal justeres, når motorvejen gøres bredere. For at reducere vejstøj opføres støjskærme langs ca. 5 kilometer af strækningen – på op til 9 meters højde. Disse skærme forudsætter, at Vejdirektoratet overtager eller råder over dele af tilstødende grunde.

Ifølge Vejdirektoratets projektside er ekspropriationsprocessen baseret på lov nr. 1607 af 26. december 2013 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, senest ændret ved lov nr. 565 af 27. maj 2025.

Ekspropriation i Danmark: hvad det faktisk betyder for dig som boligejer

"Ekspropriation" lyder tungt – og det er det. Staten overtager din ejendom eller en del af den, fordi et offentligt formål kræver det. Men dansk ret giver dig en grundlovssikret beskyttelse, som mange boligejere undervurderer.

Grundlovens § 73 slår fast, at ekspropriation kun kan ske mod fuld erstatning. Det lyder enkelt. I praksis er det komplekst, fordi Ekspropriationskommissionen fastsætter erstatningen ud fra markedsværdien på ekspropriationstidspunktet – og den første vurdering er ikke altid til din fordel.

Fuldstændig ekspropriation sker, når hele grunden eller boligen overtages. Her har du krav på handelsprisen for en tilsvarende ejendom i uberørt stand plus dækning af flytningsomkostninger, dobbeltudgifter og eventuelle tab fra erhvervsmæssig virksomhed.

Delvis ekspropriation er langt hyppigere ved vejprojekter. Staten overtager f.eks. 80–120 kvadratmeter af din have til støjskærm eller vejudvidelse. Her fastsættes erstatning for:

  • Arealtabet: typisk kvadratmeterpris × antallet af tabte kvadratmeter
  • Værdiforringelse på restejendommen: hvad støjskærmens placering og de fysiske ændringer betyder for din boligs markedsværdi
  • Ulemper og gener under anlægsperioden – støj, støv og adgangsbegrænsninger

En særlig faldgrube er at overse kompensationen for diminution – det juridiske begreb for den værdiforringelse, restejendommen lider, selv om kun en del af den er eksproprieret. Mange boligejere accepterer Vejdirektoratets standardtilbud uden at vide, at de har ret til at rejse et selvstændigt krav om denne merværdiforringelse hos Ekspropriationskommissionen.

Ifølge advokater med speciale i ekspropriationsret undervurderer boligejere systematisk deres muligheder, fordi processen virker myndighedsstyret og kompleks. Fristen for at fremsætte indsigelser er bundet til de offentlige forbesigtigelsesmøder – og misser du det vindue, begrænses dine muligheder markant.

Det er desuden vigtigt at vide, at du ikke behøver at acceptere det første tilbud, Vejdirektoratet fremsætter. Forhandlingsproceduren er en reel ret, og du kan engagere en privat rådgiver til at bistå dig i dialogen med myndigheden, inden sagen overhovedet når frem til Ekspropriationskommissionen. En tidlig vurdering koster typisk 2.000–5.000 kr. og kan spare dig for at efterlade hundredtusindkroner på bordet.

Familien i Hjallese: et konkret regnestykke

Lad os gøre det håndgribeligt med et scenarie baseret på Vejdirektoratets offentliggjorte kortdata.

Familien Eriksen ejer et parcelhus i Hjallese syd for Odense, ca. 35 meter fra E20. Ifølge projektets støjkortlægning er ejendommen registreret som støjbelastet, og 110 kvadratmeter af haven er planlagt inddraget til fundament og fodspor for en ny ni meter høj støjskærm.

Forløbet trin for trin:

  1. Forbesigtigelse (2026): Ekspropriationskommissionen afholder et offentligt møde. Familien kan fremsætte mundtlige indsigelser, der optages i protokollen.
  2. Ekspropriationsforretningen: Kommissionen beslutter, om ekspropriation gennemføres, og fastsætter erstatningssummen.
  3. Erstatningsudbetaling: Sker typisk inden anlægsarbejdet begynder i 2027.

Hvad siger tallene?

Hvis markedsprisen per m² have-areal i Hjallese er 750 kr., giver 110 m² et arealtab på 82.500 kr. Det er sandsynligvis indholdet i Vejdirektoratets standardtilbud.

Men familiens resterende ejendom grænser nu op til en ni meter høj støjskærm. Det dokumenterer et fald i markedsværdi på typisk 8–15 % ifølge vurderingspraksis. For en ejendom til 3,2 millioner kroner svarer det til 256.000–480.000 kr. i yderligere kompensation – et krav familien har ret til at rejse, men som kræver, at de eksplicit fremsætter det og underbygger det med en uafhængig vurdering.

Hvis familien anfægter: samlet erstatning (arealtab + diminution) kan nå 338.000–562.000 kr. Hvis familien ikke anfægter: de modtager 82.500 kr. og underskriver.

Forskellen er ikke uvæsentlig, og den opstår udelukkende, fordi mange ejere ikke er bekendte med retten til at rejse et selvstændigt krav om restejendommens værdiforringelse.

Anlægsperioden 2027–2030: støj og dine rettigheder undervejs

Udover selve ekspropriationserstatningen er der et separat spørgsmål: hvad sker der med din dagligdag og din boligs salgbarhed, mens motorvejen bygges om i tre år?

Anlægsperioden medfører typisk støj og vibrationer fra anlægsmaskineri, der kan overstige 70 dB i dagtimerne, støv, reduceret vejadgang og synlig byggeaktivitet tæt på grunden. Den gennemsnitlige dansker oplever ikke mere end en enkelt ekspropriationssag i sit liv, og mange er uforberedte på, at generne under selve byggeperioden kan udgøre et separat erstatningsspørgsmål.

Ifølge Vejdirektoratets standardvilkår har boligejere ret til at indberette vedvarende støjgener til den udpegede anlægsledelse. Niveauer over tærskelværdierne kan udløse krav om midlertidig støjisolering eller kompensation.

Sælger du i anlægsperioden, er du og mægleren forpligtet til at oplyse køber om den igangværende aktivitet. Det kan reelt reducere salgsprisen med 5–10 % i anlægsårene. Denne midlertidige værdiforringelse dækkes ikke automatisk af ekspropriationserstatningen, men kan rejses som et separat krav over for Vejdirektoratet, hvis du dokumenterer tabet med fotografier, støjmålinger og mæglervurderinger.

Hvad du bør gøre inden forbesigtigelsen

Fire handlinger prioriterer du nu, hvis din ejendom ligger langs E20 syd om Odense:

1. Tjek om du er i projektzone. Vejdirektoratets kortmateriale er offentligt tilgængeligt og viser, hvilke matrikler der er berørt. Projektets ekspropriationsforretning er registreret under Ekspropriationskommissionen for Motorveje, sag nr. 4044.

2. Mød op til forbesigtigelsesmødet. Møderne er offentlige, og du har ret til at fremsætte indsigelser mundtligt. Indsigelsen sætter dine argumenter på protokollen og kan have reel betydning for den endelige afgørelse.

3. Indhent en uafhængig ejendomsvurdering. Inden kommissionen træffer afgørelse, bør du have et uafhængigt estimat af din ejendoms markedsværdi og de forventede konsekvenser af støjskærmens placering eller det tabte areal. Det er dit sammenligningsgrundlag, hvis du vil anfægte erstatningssummen.

4. Konsultér en advokat med speciale i ekspropriationsret. Ekspropriationskommissionens afgørelser kan anfægtes ved Taksationskommissionen og i yderste konsekvens ved domstolene. En advokat med kendskab til ekspropriationsloven og gældende erstatningsnormer kan vurdere, om det tilbudte beløb er rimeligt – og om det betaler sig at gå videre. I mange sager dækker Vejdirektoratet delvist sagsomkostningerne, hvis sagen føres korrekt og inden for procedurens tidsfrister. Jo tidligere du søger rådgivning, desto bedre udgangspunkt har du for at dokumentere din situation.

Hos Expert Zoom finder du advokater med erfaring inden for fast ejendom og vejstøjserstatning, som er klar til at rådgive om netop din situation.

Denne artikel er af informativ karakter og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt en advokat for en vurdering af din konkrete situation.

Vores eksperter

Fordele

Hurtige og præcise svar på alle dine spørgsmål og anmodninger om assistance i mere end 200 kategorier.

Tusindvis af brugere har opnået en tilfredshed på 4,9 ud af 5 for de råd og anbefalinger, der er givet af vores assistenter.