Sofie HansenFra 1. januar 2026 modtager 1,5 millioner danske pensionister en højere folkepension — en stigning på 4,8 procent, som giver en enlig pensionist op til 16.273 kroner om måneden. ATP har allerede udsendt breve til alle berørte med de nye beløb, men mange danskere er stadig usikre på, hvad ændringerne konkret betyder for dem.
Hvad er de nye satser i 2026?
Folkepensionssatserne justeres hvert år i takt med lønudviklingen i Danmark. For 2026 er stigningen på 4,8 procent, og det giver følgende månedlige grundbeløb:
- Enlig pensionist: 16.273 kroner per måned
- Ægtefæller og samboende (hver): 12.011 kroner per måned
- ATP Livslang Pension: stiger med 2 procent
- Øvrige pensioner: stiger med 4,5 procent
- Ældrecheck: 26.900 kroner om året per person
Ud over grundbeløbet er der indført en skattefri seniorpræmie for dem, der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen. Præmien udgør 5.300 kroner det første år og 3.200 kroner det andet år.
Oplysningerne fremgår af ATP's officielle kommunikation, som alle berørte pensionister har modtaget i starten af 2026.
Vigtige regelændringer i 2026
Ud over de nye satser er der sket tre væsentlige ændringer i reglerne, som kan have stor betydning for din økonomi:
1. Højere arbejdsindtægtsgrænse Du kan nu tjene op til 122.004 kroner om året fra arbejde, uden at det reducerer din supplerende pension (pensionstillæg). Tidligere var grænsen lavere, og mange pensionister mistede tillæg allerede ved relativt beskedne bijobs.
2. Ægtefælles indkomst tæller ikke længere Tidligere blev din ægtefælles eller samlevers indkomst medregnet, når det skulle afgøres, om du var berettiget til det fulde pensionstillæg. Den regel er nu afskaffet — din pension beregnes kun ud fra dine egne indkomstforhold.
3. Ny grænse for ældrecheck For at få ældrechecken på 26.900 kroner gælder en samlet formuegrænse for par på 108.000 kroner. Enlige har en lavere grænse. Formue over denne grænse reducerer eller eliminerer ydelsen.
Disse ændringer er beskrevet på borger.dk, som er den officielle informationskilde for folkepensionsregler.
Hvornår søger du folkepension?
Et vigtigt punkt, som mange overser: folkepensionen udbetales ikke automatisk. Du skal selv søge om den — og det anbefales at gøre det senest seks måneder, inden du fylder 67 år.
Ansøgningen sker digitalt via borger.dk med MitID. Hvis du ikke søger i tide, kan du risikere at gå glip af udbetalinger — pensionen udbetales ikke med tilbagevirkende kraft.
For dem, der allerede er pensionister, er der intet at foretage sig i forbindelse med de nye satser. Reguleringen sker automatisk, og de opdaterede beløb er allerede under udbetaling.
Hvad med supplerende pensionsopsparing?
Folkepensionen er grundstenen, men for mange danskere udgør den kun en del af pensionsindkomsten. Arbejdsmarkedspensioner, ratepensioner, aldersopsparing og frie midler spiller alle ind — og de beskattes forskelligt.
En fejl, mange begår, er at betragte pensionsplanlægning som noget, der først er relevant få år før pensionsalderen. I praksis har de valg, du træffer i 30'erne og 40'erne, langt større indflydelse på din økonomi som pensionist.
Der er særligt tre spørgsmål, det er klogt at få besvaret, mens du stadig er erhvervsaktiv:
- Indbetaler du nok? Mange danskere er underfinansieret, fordi pensionsbidragene er sat til et minimum, der ikke matcher forventet levestandard.
- Er din portefølje korrekt sammensat? Risikoprofilen bør justeres, efterhånden som du nærmer dig pensionsalderen.
- Kan du optimere skatten? Valget mellem ratepension, livrente og aldersopsparing har stor skattemæssig betydning, og den optimale løsning er individuel.
Ifølge en analyse fra Nordea Pension er mange danskere usikre på, om de har sparet nok op til pension, og en stor del har aldrig fået professionel rådgivning om deres samlede pensionssituation. Se også vores artikel om pensionsopsparing og rådgivning i 2026 for mere baggrund.
Hvornår giver det mening at søge professionel hjælp?
For de fleste pensionister er folkepensionssystemet relativt enkelt at navigere i — satserne er faste, og ATP klarer det tekniske. Men der er situationer, hvor det giver god mening at tale med en rådgiver:
- Du har løbende erhvervsindkomst som pensionist og vil vide, hvad du kan tjene, uden at miste tillæg
- Du overvejer at sælge fast ejendom og er usikker på, hvordan provenuet påvirker din ældreopsparing og formueberegning
- Du er selvstændig og usikker på, om din virksomhedspension er tilstrækkelig i kombination med folkepensionen
- Du modtager pension fra udlandet og vil vide, hvordan de to systemer samspiller
En finansiel rådgiver eller formueforvalter hos Expert Zoom kan gennemgå din samlede situation og sikre, at du hverken betaler for meget i skat eller går glip af ydelser, du er berettiget til.
Kort sagt
Stigningen i folkepensionen i 2026 er en positiv nyhed for 1,5 millioner danskere — men den er kun én brik i det samlede pensionspuslespil. De nye regler om arbejdsindkomst og ægtefælleberegning kan rykke afgørende ved din nettopension. Og hvis du endnu ikke har fået sat struktur på din samlede pensionsøkonomi, er nu et godt tidspunkt.
Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er af informerende karakter og erstatter ikke individuel finansiel eller juridisk rådgivning. Kontakt en rådgiver for konkret vejledning.
