Flemming Østergaards kone er gået bort: hvad siger lægerne om plejebyrden ved Alzheimer?

Inge Østergaard gik bort tirsdag morgen den 21. april 2026 klokken 05:45 efter fem år med Alzheimer og de sidste seks måneder på plejehjemmet Rude Skov. Hun var gift med den 82-årige forretningsmand og tidligere FC København-formand Flemming Østergaard i 60 år. Hendes bortgang sætter fokus på en virkelighed, som hundredtusindvis af danske familier kender til: den tunge og ofte usynlige plejebyrde, som en Alzheimer-diagnose lægger på de pårørende.

Alzheimer i Danmark — en stille krise

Alzheimer og demens er ikke bare et individuelt sygdomsforløb. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens lever i dag omkring 100.000 danskere med demens, og antallet forventes at stige til 150.000 inden 2040. Bag hvert tilfælde er der typisk 1-3 nære pårørende, der involverer sig i plejen — det vil sige, at op mod 300.000 danskere i dag er i en pårørenderolle i forbindelse med demens.

Flemming Østergaard har gentagne gange talt åbent om, at Alzheimerforløbet med Inge var den sværeste periode i hans liv. I et interview med Kristeligt Dagblad beskrev han plejebyrden som "ubærlig at være vidne til et menneskes gradvise forsvinden" — og kritiserede, at pårørende for ofte er overladt til sig selv med omsorg, bekymring og udmattelse, mens hjælpen er "utilstrækkelig, fragmenteret eller for sent tilstede."

Hvornår skal du søge professionel hjælp?

Netop Flemming Østergaards beskrivelse afspejler en veldokumenteret klinisk virkelighed. Pårørende til demenspatienter har markant forhøjet risiko for depression, udbrændthed og somatisk sygdom. Alligevel venter mange for længe med at søge hjælp.

Lægerne peger på disse advarselstegn hos pårørende til Alzheimer-patienter:

Søvnforstyrrelser: At vågne hyppigt for at holde øje med den syge, eller at ligge søvnløs af bekymring. Kronisk søvnmangel er en af de hyppigste årsager til psykisk sammenbrud hos pårørende.

Social isolation: Mange pårørende trækker sig gradvist fra netværk, arbejde og fritidsaktiviteter for at prioritere plejen. Isolationen er selvforstærkende og farlig.

Fysiske symptomer: Smerter, hyppige infektioner og træthed som ikke reagerer på hvile kan være kroppens måde at signalere overbelastning på.

Ambivalente følelser: Det er normalt at føle både kærlighed og frustration, sorg og lettelse — men hvis skyld og skam overvælder, er det et tegn på, at professionel støtte er nødvendig.

Hvad tilbyder sundhedsvæsenet pårørende?

Danmark har en række tilbud specifikt målrettet pårørende til demensramte — men de er desværre spredte og ikke altid synlige for dem, der har brug for dem.

Praktiserende læge: Den første kontakt bør altid være din praktiserende læge. Lægen kan screene for depression og udbrændthed, udstede sygemelding, og henvise til relevant specialistbehandling.

Demenskoordinatorer i kommunen: Alle kommuner er lovmæssigt forpligtede til at have et demensteam med en demenskoordinator. Koordinatoren kan hjælpe med at kortlægge behovet for støtte, aflastning og hjælpemidler.

Aflastningsordninger: Aflastningsophold på plejehjem, dagcentertilbud og hjemmehjælp kan give pårørende den nødvendige pause. Mange familier venter for længe med at søge disse tilbud.

Psykologhjælp via sygesikringen: Pårørende med lægehenvisning kan modtage tilskud til psykologsamtaler. Det er en underprioriteret mulighed, men en reel hjælp.

Plejehjem eller hjemmepleje — hvornår er det tid?

En af de sværeste beslutninger for familien er, hvornår et plejehjem er den rette løsning. Inge Østergaard tilbragte sine sidste seks måneder på Rude Skov — og for mange pårørende er den beslutning ledsaget af skyldfølelse.

Lægerne er klare i mælet: Beslutningen om plejehjem bør baseres på sikkerhed, medicinsk kompleksitet og plejebehov — ikke på skyldfølelse. Når en demenssyg person ikke mere kan være alene i en time, har problemer med at synke, eller nægter at modtage hjælp derhjemme, er det oftest tid til at overveje plejehjemsophold.

En almen praktiserende læge kan ikke alene varetage vurderingen — en geriatrisk speciallæge eller en demensudredningsenhed på hospitalet kan give en struktureret faglig vurdering af patientens behov.

Hvad kan du gøre nu?

Hvis du er pårørende til en Alzheimer-patient og kender til den træthed og sorg, Flemming Østergaard har beskrevet, er dette de første trin:

1. Book tid hos din praktiserende læge og vær åben om din situation — ikke bare patientens
2. Kontakt kommunens demenskoordinator og bed om en behovsvurdering
3. Tag imod aflastning, også selvom det føles som et svigt — det er det modsatte
4. Overvej at tale med en speciallæge i almen medicin eller psykiatri om din egen tilstand

Flemming Østergaard har ved at stå frem sat ord på en tavshed, mange danskere bærer alene. Inges bortgang er en påmindelse om, at Alzheimer ikke kun tager den syge — den tager også noget fra dem, der passer på. Professionel hjælp er ikke et tegn på svaghed. Det er et tegn på, at du tager ansvaret for jer begge alvorligt.

En læge via Expert Zoom kan rådgive dig om demenssygdom, plejebyrde og dine muligheder for støtte.

Bogen og den offentlige samtale

Flemming Østergaard udgiver i maj 2026 sin bog "Det Skal Fanme Være En God Dag", som omhandler hans liv med Inge, sygdommens progression og kampen for at sikre hende en værdig behandling. Bogen bidrager til en vigtig offentlig samtale om, hvordan Danmark støtter — og ikke støtter — de tusindvis af familier, der hver dag lever med demens.

Alzheimer-foreningen Danmark har i år lanceret kampagnen "Demens angår os alle", der opfordrer kommuner til at styrke det opsøgende arbejde over for pårørende. I dag er det fortsat tilfældigt, om du som pårørende ved, hvilke tilbud der eksisterer i din kommune.

YMYL-ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er journalistisk formidling og erstatter ikke individuel medicinsk rådgivning. Opsøg altid din praktiserende læge ved helbredsmæssige bekymringer.