Helene PetersenDen 18. februar 2026 begik Energinet en fejl, der kom til at koste danskerne dyrt. En transformer-forbindelse mellem Fyn og Sjælland blev fejlagtigt registreret som ude af drift, og østdanmark blev dermed afskåret fra den billigere vestdanske strøm. I tidsrummet fra kl. 17 til 18 nåede spotprisen 9,92 kroner per kilowattime – 3,3 gange mere end i Vestdanmark på samme tidspunkt. Den samlede merudgift for forbrugerne i Østdanmark beløb sig til knap 45 millioner kroner.
Energinets fejl og de efterfølgende krav
Energinet er Danmarks statsejede transmissionssystemoperatør og har ansvaret for at sikre stabil og afbalanceret strømforsyning. Da Fyn-Sjælland-forbindelsen fejlagtigt blev registreret som ude af drift i Energinets systemer, reagerede el-markedet automatisk: prisen steg dramatisk i elpriszonen DK2 (Østdanmark), fordi den billige kapacitet fra vest ikke var tilgængelig.
Dansk Erhverv reagerede hurtigt med en klar melding. Viceadministrerende direktør Ulrich Bang kaldte det "grotesk, at en millionregning lander hos almindelige borgere baseret på, hvor de tilfældigvis bor", og organisationen har siden krævet, at Energinet undergives reel ansvarlighed – herunder formelle erstatningsforpligtelser.
Energinets direktør Kim Willerslev Jakobsen erkendte fejlen, men afviste erstatningskravene. Hans argument: eventuelle udbetalinger ville i sidste ende falde tilbage på alle elbrugere via tariffer. Fejlen er nu rettet, og Energinet har lovgivet interne foranstaltninger til at forhindre en gentagelse.
Hvornår har du som forbruger ret til erstatning?
Sagen rejser et grundlæggende spørgsmål om ansvarsret i det danske forsyningslandskab. Generelt er det muligt at kræve erstatning fra en offentlig monopolvirksomhed, hvis tre betingelser er opfyldt:
1. Et dokumenteret tab: Du skal kunne påvise, at du har lidt et konkret økonomisk tab som følge af fejlen. I dette tilfælde vil det typisk kræve dokumentation for dit elforbrug i tidsrummet og den merudgift, du faktisk betalte.
2. En ansvarspådragende handling: Fejlen skal kunne tilskrives den ansvarlige virksomhed – her Energinet. Fejlregistrering af en kritisk infrastrukturkomponent taler for, at betingelsen er opfyldt.
3. Årsagssammenhæng: Der skal være en direkte forbindelse mellem Energinets fejl og dit tab. Det er her, mange sager strander: prisstigningen ramte alle østdanske forbrugere, men markedsmekanismerne er komplekse, og det juridiske ansvar er ikke uden videre ligetil.
Ifølge Forsyningstilsynet, der fører tilsyn med energivirksomheder i Danmark, er der klare regler for, hvad forbrugerne kan forvente af netvirksomheder og transmissionsoperatører. Men det formelle erstatningsansvar ved systemfejl er endnu et område under dansk forsyningsret, der er langt fra afklaret.
Hvad gælder for erhvervsdrivende og større forbrugere?
For erhvervsdrivende, der drives af strøm i produktionen – producenter, køleanlæg, datacentre og lignende – kan en prisforskel på 3,3 gange i en enkelt time udgøre en betragtelig sum. Disse forbrugere har principielt de samme muligheder for at kræve erstatning, men har typisk adgang til bedre dokumentation via automatiserede forbrugsmålinger og spotpriskontrakter.
Dansk Erhverv argumenterer for, at monopolvirksomheder som Energinet bør bære det direkte tab, snarere end at merudgiften socialiseres via tarifferne. Denne position har støtte i et bredere princip: den, der begår fejlen, bærer tabet – ikke den uskyldig berørte part.
Sager mod offentlige virksomheder er komplekse
Det er vigtigt at forstå, at sager mod statsstyrede virksomheder som Energinet ikke følger de samme regler som forbrugersager mod private virksomheder. Her gælder særlige regler om offentlig ret, og klagevejene er mere snørklede.
En advokat specialiseret i erstatnings- og forsyningsret kan hjælpe med at vurdere, om din sag er bæredygtig, og hvilken vej du bør gå. Mulighederne inkluderer:
- Klage til Forsyningstilsynet med krav om afklaring af ansvaret
- Civilretligt erstatningskrav ved domstolene
- Kollektive søgsmål, hvis tilstrækkeligt mange forbrugere samler sig om kravet
Læs også: Brand i din villa: Hvad dækker forsikringen – og hvornår kan du kræve erstatning?
Frister og forældelse
Erstatningskrav mod offentlige virksomheder er underlagt de danske forældelsesregler. Som udgangspunkt er fristen tre år fra det tidspunkt, du vidste eller burde vide, at du havde lidt et tab. I dette tilfælde betyder det, at fristen løber fra februar 2026 – men det er klogt at handle hurtigt, da bevisgrundlaget kan forsvinde, og Energinets interne dokumentation kan blive sværere at opnå med tiden.
Venter du for længe, risikerer du ikke blot at overskride den formelle frist, men også at miste adgangen til de nødvendige beviser: spotprisdata, systemlogfiler og interne hændelsesrapporter. Jo hurtigere du reagerer, desto stærkere er dit potentielle krav.
Hvad kan du gøre nu?
Selvom frister endnu ikke er udløbet, er det klogt at handle hurtigt. Gem din elregning fra februar 2026 og kontrollér, om der fremgår en usædvanlig høj spotpris i perioden kl. 17-18 den 18. februar. Er du erhvervsdrivende med en timesmålt aftale, bør din elhandler eller netvirksomhed kunne udstede dokumentation.
Et indledende møde med en advokat med speciale i erstatningsret kan afdække, om du har et realistisk krav – og hvad det kræver at gøre det gældende. Sager som denne er principielt vigtige: de sætter en præcedens for, hvad offentlige forsyningsvirksomheder kan tillade sig over for de borgere og virksomheder, de er sat i verden for at betjene.
Tal med en advokat hos Expert Zoom
Hos Expert Zoom kan du hurtigt komme i kontakt med erfarne advokater, der specialiserer sig i erstatnings- og forsyningsret. En online konsultation kan give dig et klart svar på, om du har grundlag for et krav – og hvad næste skridt er.
Vigtig information: Denne artikel er skrevet til informationsformål og erstatter ikke konkret juridisk rådgivning. Kontakt en advokat for vejledning i din specifikke situation.
