Helene PetersenDen 28. april 2026 blev tidligere FBI-direktør James Comey tiltalt for anden gang på under et år, denne gang for et Instagram-opslag fra 2025, der ifølge anklagemyndigheden udgjorde en trussel mod præsident Donald Trump. Tiltalen lyder på to forhold om bevidst at have fremsat trusler mod præsidentens liv og om at have transmitteret sådanne trusler i mellemstatslig handel. Sagen rejser et juridisk spørgsmål, der også er relevant for danske brugere af sociale medier: Hvornår krydser et opslag grænsen fra meningsudveksling til strafbar trussel?
Hvad opslaget viste
Opslaget viste muslingeskaller arrangeret i sandet og dannede tallene "86 47". Trump-tilhængere tolkede billedet som en kodet besked: 47 henviser til Trumps status som USA's 47. præsident, og udtrykket "86" bruges i amerikansk slang om at "fjerne" eller "smide ud". Comey slettede billedet og skrev efterfølgende på Substack, at han ikke kendte til den sammenhæng: "I didn't realize some folks associate those numbers with violence." Han gentog desuden, at han stadig er uskyldig og ikke bange.
Tiltalen er rejst af Assistant U.S. Attorney Matthew Petracca i Eastern District of North Carolina, og dommer Louise Wood Flanagan er tildelt sagen. Det er anden gang på under et år, at justitsministeriet rejser tiltale mod Comey — den første sag fra september 2025 om vidneforklaring blev afvist i november 2025, da en føderal dommer fandt, at den udnævnte anklager var ulovligt udpeget.
Hvad siger dansk strafferet om trusler på sociale medier?
Danmark har ikke en tilsvarende sag, men retten vurderer dagligt opslag, der kan være trusler. Straffelovens § 266 kriminaliserer den, der "på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling." Strafferammen er bøde eller fængsel indtil to år. § 119 hæver loftet til otte år, hvis truslen retter sig mod en person, der er ansat i offentlig tjeneste — herunder politikere, dommere og embedsmænd.
Det afgørende efter dansk ret er ikke, om afsenderen ville udføre truslen, men om indholdet objektivt er egnet til at vække alvorlig frygt. En strafferetsadvokat vil i den forbindelse pege på tre kriterier, retten typisk vurderer.
1. Indholdets tydelighed. Skrev afsenderen direkte "jeg vil dræbe", eller var meddelelsen indkapslet i kode, billeder eller emoji'er? Jo mere indirekte, desto sværere er det for anklagemyndigheden at føre bevis. I Comey-sagen er netop kodningen af tallene afgørende — han hævder, at han ikke kendte deres betydning. Et tilsvarende dansk forsvar ville fokusere på det subjektive forsæt: vidste afsenderen, hvad symbolet betød?
2. Modtagerkredsen. Sendte afsenderen beskeden direkte til offeret, eller delte han den offentligt på en åben profil? Et privat brev og et offentligt opslag har forskellige bevisbyrder. Dansk retspraksis har behandlet flere sager, hvor en åben Facebook-profil med 200 venner blev sidestillet med offentlig udtalelse, mens en lukket gruppe med ti medlemmer blev vurderet som privat.
3. Konteksten. En morsom kommentar i en tråd om film vurderes anderledes end en kommentar under en politikers profil under en tilspidset debat. Konteksten er afgørende — og det er præcis, hvad den amerikanske anklagemyndighed bruger til at hævde, at Comeys opslag, set i forhold til hans tidligere offentlige uenigheder med Trump, ikke kunne misforstås.
En advokats konkrete anbefaling
Hvis du nogensinde har skrevet et vredt opslag på X, Facebook eller LinkedIn, og er begyndt at tænke på, om det kunne forstås som en trussel, gælder fire enkle skridt fra en strafferetsadvokat.
Først: Slet ikke opslaget i panik, hvis det allerede er anmeldt. En sletning ses ikke som indrømmelse, men det forhindrer ikke politiet i at hente data fra platformen. Tag i stedet kontakt til en advokat med strafferetlig erfaring, før du svarer på henvendelser fra politiet.
Dernæst: Notér konteksten skriftligt. Hvad var anledningen, hvem var i tråden, og hvilket sprog brugte de andre? Et opslag, der virker isoleret rystende, kan i kontekst være en almindelig debatkommentar. Notatet kan hjælpe forsvareren senere.
For det tredje: Mød ikke til politiafhøring uden advokat. Du har efter retsplejeloven ret til at have en advokat med, og selv hvis du tror, sagen er ubetydelig, kan en uovervejet forklaring binde dig juridisk.
For det fjerde: Forstå rammerne. § 266 er en bødesag i de fleste tilfælde, men gentagne forhold eller målrettet trakassering eskalerer hurtigt til ubetinget fængsel. Forstår du paragraffen, er det lettere at vurdere risikoen.
Hvor stopper meningsfriheden?
Den europæiske menneskerettighedskonvention beskytter ytringsfriheden, men Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har gentagne gange fastslået, at trusler om vold ikke beskyttes. Danmark har inden for de sidste fem år domfældet i flere sager om trusler mod politikere, dommere og journalister — også for opslag, der ved første øjekast virkede satiriske eller billedsproglige. Symbolik beskytter ikke nødvendigvis afsenderen, hvis den objektivt er egnet til at fremkalde frygt.
For danske borgere, der tvivler på, om et opslag kan rejse strafansvar, er det værd at slå § 266 op direkte. Den fulde lovtekst og opdaterede afgørelser findes på Retsinformation.dk's officielle udgivelse af straffeloven.
Comey-sagen er amerikansk, men det principielle spørgsmål — hvornår en kodet besked på sociale medier krydser strafferettens grænser — er det samme i København som i Washington. En strafferetsadvokat vil ofte sige det samme: Hvis du er i tvivl, så vent et minut, før du trykker post. Det er den billigste juridiske rådgivning, der findes.
