Collien Fernandes og deepfake-skandalen: hvad siger loven, og hvad kan ofre gøre nu?

Collien Fernandes og deepfake-skandalen: hvad siger loven, og hvad kan ofre gøre nu?

Den 22. marts 2026 demonstrerede 13.000 mennesker ved Brandenburger Tor i Berlin i solidaritet med den tyske skuespillerinde og tv-vært Collien Fernandes, der har anklaget sin eksmand, skuespilleren Christian Ulmen, for at have skabt og distribueret AI-genererede seksuelle deepfakes af hende. Sagen har skabt chok i hele Europa — og i Danmark er spørgsmålet aktuelt: hvad er dine rettigheder, hvis det sker for dig?

Hvad er sket: fakta i sagen

Parret Collien Fernandes og Christian Ulmen gik fra hinanden i september 2025 og afsluttede deres skilsmisse i marts 2026. Den 22. marts 2026 offentliggjorde Fernandes alvorlige anklager: Ulmen har ifølge anklagerne brugt kunstig intelligens til at skabe falske seksuelle videoer og billeder af hende, herunder en opstillet voldtægtsscene, og sendt disse til mere end 21 mænd i den tyske film- og tv-branche. Han skulle desuden have brugt AI-teknologi til at klone hendes stemme til falske erotiske telefonsamtaler.

Fernandes har indgivet politianmeldelse i Spanien, hvor parret boede. Spansk lovgivning indeholder særlige bestemmelser om "virtuel voldtægt" — noget, der endnu ikke eksisterer eksplicit i dansk eller tysk straffelov. Ulmen har via sin advokat afvist samtlige anklager.

Sagen er den hidtil mest omtalte AI-deepfake-sag i Europa og sætter spørgsmålstegn ved, om lovgivningen i de nordiske lande er klar til at håndtere digital seksuel vold.

Hvad siger dansk lovgivning om deepfake-seksuel chikane?

Dansk ret har ikke en specifik paragraf, der eksplicit forbyder AI-genererede seksuelle deepfakes. Det betyder dog ikke, at ofrene er retsløse. Afhængigt af omstændighederne kan følgende lovbestemmelser finde anvendelse:

Straffelovens § 264 d forbyder uberettiget videregivelse af billeder eller videoer af en person af seksuel karakter. Domstolene har i de senere år fortolket denne bestemmelse udvidende — og der er juridisk grundlag for at argumentere for, at AI-genererede billeder, der fremstiller en reel person, falder ind under beskyttelsen.

Straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse kan anvendes, når digitalt materiale bruges til at ydmyge eller krænke en person seksuelt.

Markedsføringsloven og persondataforordningen (GDPR) giver yderligere muligheder, særligt hvis det AI-genererede materiale er baseret på billeder, der er indsamlet uden samtykke fra sociale medier eller offentlige profiler.

Offerrettigheder: Ifølge Offerrådgivningen i Danmark har ofre for digital seksuel vold ret til gratis rådgivning og advokatbistand i straffesager, uanset om sagen rejses på offerklagen eller ex officio.

Bevisindsamling: hvad skal du gøre som offer?

Den første time efter opdagelsen af et misbrug er kritisk. En advokat specialiseret i digital ret anbefaler disse skridt:

1. Tag skærmbilleder med tidsstempel af alt materiale, du kan finde — inklusiv metadata om, hvem der har delt det
2. Anmeld straks til politiet, selvom du er i tvivl om, hvilken straffelovsbestemmelse der er overtrådt — politiet kan vejlede
3. Underret de platforme, hvor materialet er lagt op, og anvend platformenes akutprocedurer for "non-consensual intimate imagery" (NCII)
4. Gem al kommunikation fra den person, du mistænker, uden at slette, ændre eller konfrontere vedkommende først
5. Kontakt en advokat med erfaring i digital ret eller straffelovens bestemmelser om krænkende billeder — inden du taler med medierne

Det sidste punkt er vigtigt: offentlig eksponering uden juridisk strategi kan skade sagen, fordi den anklagede kan bruge mediestrategi som forsvarselement.

Grænseoverskridende sager: hvornår gælder hvilken lovgivning?

Fernandes-sagen illustrerer et voksende problem: digitale krænkelser sker på tværs af landegrænser. Det materiale, der skabes i ét land, distribueres via servere i et andet og rammer et offer i et tredje.

I Danmark gælder som udgangspunkt dansk ret, hvis ofret er dansk statsborger eller bor i Danmark — uanset hvor gerningsstedet er. Men efterforskning på tværs af grænser kræver koordination med Europols netværk og ofte inddragelse af MLAT-aftaler (Mutual Legal Assistance Treaties) med det land, hvor gerningsmanden befinder sig.

En advokat med erfaring i internationalt digitalt ret kan vurdere, om sagen bedst rejses i Danmark, i gerningsmandslandet eller via EU's digitale retshåndhævelsesmekanismer under forordning 2024/1085 om bekæmpelse af online indhold med seksuel krænkelse.

Hvad er effekten af AI-deepfakes på de berørte?

En undersøgelse offentliggjort i marts 2026 af det europæiske Center for AI-Sikkerhed viser, at 78 % af ofre for deepfake-seksuel chikane rapporterer om symptomer svarende til posttraumatisk stress. Det er ikke blot en juridisk sag — det er en helbredssag.

Professionel psykologisk støtte er vigtig parallelt med den juridiske proces. Kliniske psykologer med erfaring i digital traume kan hjælpe med at håndtere den specifikke form for krænkelse, der opstår, når ens identitet og krop manipuleres digitalt og deles mod ens vilje.

Hvad sker der nu med lovgivningen?

Europakommissionen drøfter i 2026 en revision af direktivet om bekæmpelse af seksuel chikane online (CSAM-direktivet) for at inkludere AI-genereret materiale. I Norden har Sverige allerede indført et forbud mod at skabe og distribuere deepfake-seksuelle fremstillinger uden samtykke — med bøder og fængselsstraffe op til to år. Danmark halter bag, men justitsministeriet bekræftede i februar 2026 at se på behovet for lovændringer.

Collien Fernandes-sagen kan vise sig at blive det politiske vendepunkt, der fremskynder den danske lovgivning.

Hos ExpertZoom kan du konsultere en advokat specialiseret i digital ret og GDPR for at forstå dine muligheder — diskret og online.