Påsken 2026: hvilke butikker har åbent og hvad er dine rettigheder som medarbejder på helligdage?

I påsken 2026 er det igen tid til at spørge: hvilke butikker holder åbent på helligdagene — og hvad sker der med medarbejdere, der tvinges til at arbejde Skærtorsdag, Langfredag og de to påskedage? Lukkeloven fastsætter klare regler, men mange danskere kender ikke deres rettigheder.

Hvornår er butikkerne åbne i påsken 2026?

Påsken 2026 falder i denne uge: Skærtorsdag er den 2. april, Langfredag den 3. april, 1. påskedag den 5. april og 2. påskedag den 6. april.

Ifølge den danske Lukkelov må de fleste detailbutikker ikke holde åbent på helligdage. Der gælder dog en væsentlig undtagelse for dagligvarebutikker med en årlig omsætning under 44,5 millioner kroner, som lovligt kan holde åbent alle helligdage hele dagen.

I praksis betyder det, at kæderne 365discount, Brugsen og Dagli'Brugsen — som alle typisk er under omsætningsgrænsen — kan holde åbent i påsken. Knap 700 Coop-butikker er ifølge selskabet åbne i alle fire dage. Derimod er de store supermarkeder som Føtex, Bilka og Netto normalt lukket.

Der er desuden sket en væsentlig ændring i loven: fra 2027 vil butikker i bymidterne i byer med færre end 16.850 indbyggere kunne holde åbent på lukkelovens lukkedage. Denne regel gælder dog endnu ikke i påsken 2026.

Hvad har du ret til som medarbejder på helligdage?

Her kommer det juridisk interessante: selvom en butik lovligt kan holde åbent på en helligdag, betyder det ikke automatisk, at en medarbejder er forpligtet til at møde op — eller at arbejdsgiveren kan undlade at betale tillæg.

For langt de fleste butiksansatte i Danmark reguleres løn og tillæg på helligdage af overenskomsten. De typiske tillæg er:

• Skærtorsdag og Langfredag: helligdagstillæg på 50–100 % af timelønnen (afhængigt af overenskomst og tidspunkt på dagen)
• 1. og 2. påskedag: helligdagstillæg på 100 % af timelønnen plus normal timeløn — altså dobbelt løn
• Varsel: arbejdsgiveren skal som regel varsle arbejde på helligdage med mindst 4 ugers varsel, medmindre andet er aftalt

Medarbejdere uden overenskomst, fx timelønnede i butikker uden faglig aftale, kan som minimum støtte sig til funktionærlovens bestemmelser. Men her er rettighederne typisk svagere, og tvister skal afgøres individuelt.

Kan du nægte at arbejde på en helligdag?

Det korte svar er: det afhænger af din kontrakt og overenskomst. Mange overenskomster indeholder en ret til at nægte arbejde på højtidsdage mod at miste helligdagstillægget, mens andre kræver, at man møder op, medmindre man dokumenterer religiøse eller helbredsmæssige årsager.

Medarbejdere, der nægter at arbejde på en helligdag uden lovlig grund, risikerer i teorien en advarsel eller i alvorlige tilfælde opsigelse. Det er sjældent, men det sker. En advokat specialiseret i arbejdsret kan vurdere, om en given opsigelse er berettiget eller udgør en urimelig afskedigelse.

Hvad sker der, hvis arbejdsgiveren ikke betaler helligdagstillæg?

Hvis du har arbejdet på en helligdag og ikke har modtaget de lovpligtige eller overenskomstmæssige tillæg, har du ret til at kræve dem efterbetalt. Fremgangsmåden er:

1. Kontakt din fagforening — de kan hjælpe med at vurdere sagen og forhandle med arbejdsgiveren
2. Indbring sagen for Arbejdsretten eller det relevante faglige voldgiftsnævn, hvis forhandlingen mislykkes
3. Gå til domstolene som en civil sag, hvis du ikke er organiseret

Forældelsesfristen for lønkrav er i udgangspunktet tre år fra det tidspunkt, du burde have modtaget betalingen. Det er altså ikke for sent at kræve manglende helligdagstillæg fra tidligere år, hvis du ikke har modtaget dem.

Lukkefejl kan koste arbejdsgiveren dyrt

Det er ikke kun medarbejderne, der risikerer at komme i klemme. Arbejdsgivere, der holder åbent i strid med lukkeloven — eller som undlader at betale de lovpligtige tillæg — kan pådrage sig bøder og erstatningskrav.

Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af lukkeloven, og overtrædelser kan anmeldes direkte. For gentagne overtrædelser kan bøden stige til 50.000 kroner pr. overtrædelse.

En arbejdsretsadvokat kan rådgive både medarbejdere og arbejdsgivere om, hvad der konkret gælder i deres situation — og forebygge konflikter, der kan ende som dyre retssager.

Hvad med nul-timers kontrakter og deltidsansatte?

En stadig større del af de ansatte i detailhandlen arbejder på nul-timers kontrakter eller fleksible deltidsaftaler. Her er reglerne særligt uklare, og mange medarbejdere ved ikke, hvad de kan kræve.

I udgangspunktet gælder de samme helligdagstillæg for deltidsansatte og nul-timers ansatte som for fuldtidsansatte — tillæggets størrelse beregnes blot af den faktisk udbetalte timeløn. Problemet opstår, når arbejdsgiveren simpelthen undlader at kalde en fleksibel medarbejder ind i stedet for at betale tillæg.

Domstolene har i flere sager fastslået, at en systematisk nedlæggelse af vagter på helligdage — for at undgå tillæg — kan udgøre en omgåelse af overenskomsten og er dermed ulovlig. Fagforeningerne følger dette tæt, og flere sager er endt med, at arbejdsgivere er blevet pålagt at efterbetale.

Påsken er en god anledning til at kende sine rettigheder. Uanset om du arbejder i en butik eller er chef for en, er det bedre at afklare spørgsmålene nu end efter konflikten er opstået. Tal med en arbejdsretsadvokat via Expert Zoom for at få et klart svar på din specifikke situation.

Bemærkning: Denne artikel er informativ og erstatter ikke individuel juridisk rådgivning. Kontakt en advokat for hjælp til din konkrete situation.