Danmarks Våde Panda er tilbage: Hvad de nye fiskeriregler betyder for lystfiskere

Den næsten uddøde brakvandsgedde vender tilbage til Karrebæk Fjord ved Næstved. Foråret 2026 markerer et historisk gennembrud for den fisk, som biologer kalder "Danmarks våde panda" — for første gang benyttede hundvis af hunfisk selv en kunstig gydekanal til at formere sig uden menneskelig assistance. Og fra januar 2026 er fangst af arten forbudt i de berørte fjorde.

Hvorfor hedder den Danmarks våde panda?

Brakvandsgedden er en genetisk særegen variant af den almindelige gedde, tilpasset de steder, hvor ferskvand og saltvand mødes. I Danmark er den i praksis kun fundet i Karrebæk Fjord og Dybsø Fjord syd for Næstved. Bestanden kollapsede fra 1960'erne og frem som følge af eutrofiering, dræning, stemmeværker og sluser, der afskærer fiskene fra deres gydeområder.

Biologerne kalder den "Danmarks våde panda" med god grund: der er rent faktisk færre brakvandsgedder i Danmark end pandaer i verden. Arten er et af de mest truede ryghvirveldyr i det danske ferskvandssystem.

Gennembruddet i 2026

Bag redningen står projektet Rovfiskene Retur — et samarbejde mellem Næstved Kommune, DTU Aqua, Lystfisker Danmark, Danmarks Sportsfiskerforbund og frivillige fra Fladså Sportsfiskerforening. I 2024 etablerede projektet en kunstig gydeeng ved Fladsåen: et oversvømmet markstykke på 2,8 hektar med justerbare stemmeværker og vandringskorridor.

Resultatet taler sit eget sprog:

• 2024: Cirka 2.500 unger vandrede tilbage til fjordene
• 2025: 2.300 unger talt inden slutningen af maj — biologerne forventede 6.000–8.000 i alt
• 2026: Hunfiskene benyttede gydeengen selvstændigt for første gang, uden at personalet satte dem ud manuelt

DTU Aqua udtager løbende vævsprøver til DNA-analyse for at overvåge genetisk diversitet og modvirke indavl i den lille bestand. Det er videnskabeligt arbejde i ydmyg skala — men med store konsekvenser for en arts overlevelse.

Hvad betyder de nye fiskeriregler?

Fra den 1. januar 2026 trådte nye regler i kraft (bekendtgørelse nr. 1673/2025), der specifikt beskytter brakvandsgeddens levesteder. For lystfiskere er der tale om markante ændringer:

Gedde i brakvandsområder:

• Det er nu fuldstændig forbudt at lande (beholde) gedder fanget i Karrebæk Fjord, Dybsø Fjord og en lang række andre indre brakvande, herunder Præstø Fjord, Fanefjord, Stege Nor og Jungshoved Nor
• Alle fangne gedder skal straks genudsættes (catch-and-release obligatorisk)
• Nedgarn er forbudt i de berørte fjorde og vige

Aborre i tilstødende vandløb:

• Landingsforbudt fra den 1. marts til den 30. april (gydesæson) i Fladså, Suså, Køge Å og fem andre åer
• Kun aborrer i størrelsesvinduer 24–30 cm må beholdes
• Maksimalt 3 aborrer per fisker per dag

Biologen Kaare Manniche Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund kalder reglerne for et afgørende skridt. Mikkel Skovrind fra Københavns Universitet beskriver dem som "første skridt hen imod en ny storhedstid for brakvandsaborrefiskeriet."

Hvad sker der, hvis man overtræder reglerne?

Overtrædelse af de nye fiskeriregler kan medføre bøde og inddragelse af fiskerikort. Naturstyrelsen og fiskeribetjente fra politiet fører tilsyn. I tilfælde af gentagne overtrædelser kan der rejses tiltale ved domstolene.

Det er vigtigt at forstå, at reglerne gælder for alle — uanset om du er lystfisker med årskortet betalt eller kun fisker lejlighedsvist. "Jeg vidste det ikke" er ikke en gyldig forklaring i retten.

For dig som lystfisker gælder det om at sikre dig, at du kender de specifikke regler for det vanddrag eller den fjord, du fisker i. Reglerne varierer fra lokalitet til lokalitet, og generelle "geddebiologiregler" dækker ikke automatisk brakvandsarterne.

Hvornår bør du søge eksperthjælp?

Hvis du er lystfisker, naturguide, erhvervsfisker i de pågældende fjorde, eller ejer af jord langs de regulerede vandløb, kan de nye regler have direkte konsekvenser for din daglige praksis og dine rettigheder.

En dyrlæge med vildtfaglig baggrund eller en biolog-konsulent kan rådgive om:

• Hvilke arter der er beskyttet i din specifikke lokalitet
• Hvad catch-and-release korrekt udføres som, for at minimere skade på fisken (krogstørrelser, fighttid, håndtering, genudsætning)
• Hvad du gør, hvis du ved et uheld fanger en fredet art

Autoritative regler, vejledninger og fiskerikort til de relevante vandløb finder du via DTU Aquas platform fiskepleje.dk, der opdateres løbende og dækker både vandløb, søer og kyststræk.

Et tegn på, at naturgenopretning virker

Brakvandsgeddens genkomst er et sjældent lyspunkt i en tid, hvor biodiversitetstab dominerer nyhedsbilledet. Rovfiskene Retur demonstrerer, at målrettet naturgenopretning — kunstige gydeenge, stramme fiskeriregler og tæt overvågning — kan redde en art fra den absolutte rand af uddøen.

Næstved Kommunes projektleder Palle Myssen og hans team har arbejdet med projektet siden 2023. Resultater publiceres løbende af DTU Aqua og er tilgængelige i åbne databaser. Manglen på opmærksomhed om sagen skyldes ikke manglende resultater — men at natur sjældent bryder igennem nyhedsfiltrene, medmindre den dramatisk forsvinder.

Denne gang er historien heldigvis en anden.

Hvad betyder det for det lokale havmiljø?

Brakvandsgedden er ikke blot et biologisk kuriosum. Som rovfisk øverst i fødekæden i fjordøkosystemet regulerer den bestanden af fredfisk — aborrer, skaller og brasen. Forsvinder en toprovfisk, eskalerer bestandene nedenunder ukontrolleret, med algevækst og forstyrret balance til følge.

En sund brakvandsgeddebestand i Karrebæk Fjord har med andre ord en kaskadeeffekt, der gavner hele fjordens biodiversitet. Projektet Rovfiskene Retur er dermed ikke kun en redningsplan for én art, men et forsøg på at genskabe et helt funktionelt fjordøkosystem.

For lodsejere og landmænd med jord langs Fladsåen og tilstødende vandløb kan de nye regler desuden have betydning for, hvad der er tilladt af grødeskæring, drænprojekter og andre aktiviteter nær vandkanten. Kontakt Næstved Kommune eller en naturkonsulent, inden du igangsætter arbejde nær de regulerede vandløb, for at sikre at du overholder de naturbevaringskrav, der nu gælder i disse områder.

Denne artikel er informativ. Kontakt en dyrlæge eller biolog-konsulent for konkret rådgivning om beskyttede arter og fiskeriregler i dit område.