Benjamin Hav og kronprinsen: hvem ejer billederne fra engangskameraerne?

Lørdag den 17. oktober 2026 klokken 10.00 udgav musikeren Benjamin Hav et interview med kronprins Christian på sin YouTube-kanal. Videoen markerer kronprinsens 21-års fødselsdag den 15. oktober, og kongehuset.dk har samtidig offentliggjort billeder fra dagen, hvor de to rundede København med engangskameraer. Interviewet har fået mange til at spørge om noget helt andet end royalt stof: Hvem ejer egentlig billeder, når private tager kameraet frem?

Spørgsmålet, læserne stiller sig selv

Engangskameraer er tilbage i festen, til bryllupper og i vennegruppen. Når en kendt person som kronprinsen bruger et, bliver det synligt, hvor uklare reglerne er for de fleste. Hvem må bruge et billede, der er taget med en andens kamera? Må man lægge et festbillede på sociale medier uden at spørge de afbillede? Og hvad sker der, hvis en video bruger andres fotos?

Ifølge kongehuset.dk er billedgalleriet fra dagen offentliggjort af Kongehuset selv, så brugen er afklaret her. Det er netop den afklaring, de fleste hverdagssituationer mangler.

Det korte svar: Fotografen ejer billedet, ikke kameraet

Efter ophavsretsloven opstår ophavsretten til et fotografi hos den, der tager billedet. Det er uden betydning, hvem der ejer kameraet, og hvem der betalte for filmen. Låner du dit engangskamera til en ven, og vennen tager billedet, er det som udgangspunkt vennen, der har rettighederne til billedet.

Det betyder tre ting i praksis:

• Den, der tog billedet, afgør som hovedregel, om det må bruges i en video, en artikel eller på en profil.
• Den, der er afbildet, har ikke ophavsret til billedet, men kan have egne rettigheder til sit eget billede og sine personoplysninger.
• En aftale om brug bør ligge på skrift, også mellem venner, hvis billedet skal bruges kommercielt.

Afbildede har også rettigheder

Selv om fotografen ejer billedet, kan en person på billedet ikke frit blive vist hvor som helst. Et billede, hvor man kan genkende en person, er en personoplysning. Offentliggørelse kræver derfor et lovligt grundlag, typisk et samtykke eller en afvejning af hensyn. Du kan som afbildet bede om at få billedet slettet og kræve indsigt i, hvad der er gemt om dig. Virksomheder og foreninger skal svare inden for en måned, jf. Datatilsynets vejledning.

Det gælder også, når en kendt person medvirker. At være offentligt kendt betyder ikke, at alle billeder af en person må bruges til alt. Et interview, hvor personen selv medvirker og har sagt ja, er noget andet end et uautoriseret billede taget i en privat situation.

Et konkret eksempel: Fotos fra et firmaarrangement

Forestil dig en mindre virksomhed med 40 ansatte, der holder sommerfest. Marketingmedarbejderen deler 10 engangskameraer ud, og der bliver taget 240 billeder. To uger senere vil virksomheden lægge 15 af billederne på LinkedIn og i en reklamefilm for rekruttering. På 6 af de 15 billeder kan man tydeligt genkende kolleger.

Her gælder en simpel hvis-så-logik:

• Hvis billederne er taget af medarbejdere i fritiden, og der ikke er aftalt noget om rettigheder, kan hver fotograf have ophavsretten. Virksomheden bør så indhente en skriftlig tilladelse fra de ca. 10 fotografer, før billederne bruges i en reklame.
• Hvis de 6 genkendelige kolleger ikke har givet samtykke, og en af dem beder om at få sit billede fjernet, skal virksomheden som udgangspunkt svare inden for en måned. Bliver billedet liggende, kan sagen ende hos Datatilsynet.
• Hvis virksomheden havde skrevet i invitationen, at billeder fra dagen kan bruges i virksomhedens kommunikation, og gæsterne kunne sige fra, står den langt stærkere.

Med en aftale for 10 minutters arbejde undgår virksomheden altså en sag, der let kan koste flere timers juridisk rådgivning og i værste fald et krav om erstatning. Beløbene i eksemplet er illustrative og ikke en juridisk vurdering af en bestemt sag.

Når musik og billeder mødes i en video

Benjamin Hav er kendt som musiker, og hans YouTube-kanal er et sted, hvor musik, tale og billeder mødes. Det er også her, mange almindelige skabere kommer i klemme. Bruger du et stykke musik i baggrunden, kræver det en tilladelse fra rettighedshaverne. Bruger du andres billeder, kræver det tilladelse fra fotografen. Og viser du personer, kan det kræve et samtykke fra dem.

Platformenes egne regler og automatiske systemer afløser ikke dansk lov. En video kan godt blive liggende på YouTube og alligevel krænke en rettighed. Det er rettighedshaveren, ikke platformen, der kan kræve vederlag og erstatning.

Hvornår skal du kontakte en advokat?

Du behøver ikke en advokat til hvert festbillede. Men der er situationer, hvor et kort møde kan spare dig for meget:

1. Du vil bruge billeder eller video kommercielt, for eksempel i en reklame, en kampagne eller på en hjemmeside.
2. Du er blevet kontaktet af en fotograf eller et selskab, der kræver betaling for et billede, du har brugt.
3. Du er afbildet på et billede, der er delt uden din accept, og som du gerne vil have fjernet.
4. Du driver en forening, skole eller virksomhed, der jævnligt deler billeder af børn og voksne.

En advokat med speciale i ophavsret og persondata kan hjælpe med at udforme en kort samtykkeerklæring, vurdere et krav og forhandle en løsning. Du kan finde en sådan specialist via Expert Zooms kategori for advokater.

Fem fejl, folk ofte begår med billeder

Erfaringen fra rådgivning om billedbrug viser, at de samme misforståelser går igen. Her er de fem mest almindelige.

Den første er at tro, at den, der betalte for kameraet eller filmen, ejer billederne. Det er fotografen, der som udgangspunkt har rettighederne, og de kan kun overdrages ved en aftale.

Den anden er at tro, at et billede er frit, fordi det ligger på nettet. At et billede er tilgængeligt, betyder ikke, at det må genbruges. Det gælder også billeder på sociale medier, selv om profilen er offentlig.

Den tredje er at tro, at man altid må dele billeder af børn, fordi forældrene er med. Børns billeder kræver ekstra omtanke, og en skole eller institution bør have klare, skriftlige retningslinjer og en samtykkeprocedure, der kan trækkes tilbage.

Den fjerde er at glemme, at et samtykke kan tages tilbage. Giver en person i dag tilladelse til et billede, kan vedkommende senere ombestemme sig. Det er derfor klogt at kunne finde og fjerne billedet hurtigt.

Den femte er at overse, at brugen skal passe til formålet. En tilladelse til et billede i et nyhedsbrev er ikke en tilladelse til at bruge det i en betalt annonce.

Hvorfor sagen rammer mange flere end royale

Kronprinsens tur med engangskameraer er en venlig historie, men den viser en udvikling. Flere unge og voksne vender tilbage til analoge billeder, og det giver nye spørgsmål om, hvem der må se, gemme og dele fysiske negativer og scannede kopier. Samtidig deler vi flere billeder end nogensinde. Mange har uden at vide det ansvar for rettigheder, de aldrig har tænkt over.

Det gælder især, hvis du lever af at skabe indhold: en lille butik med en Instagram-profil, en forening med en Facebook-side eller en selvstændig, der filmer sine kunder. Her er forskellen mellem en god og en dårlig praksis ofte et par linjer i en aftale.

Sådan gør du i dag

Spørg, inden du deler. Skriv aftalen ned, også hvis det kun er en sms. Gem en kopi af tilladelsen, så længe billedet er i brug. Og læs de officielle regler i Retsinformation, hvis du vil se lovteksten selv: retsinformation.dk.

Vil du samtidig vide, hvad der ellers sker omkring kronprinsen, kan du læse vores gennemgang af hvad dine rettigheder er, når kronprins Christian bliver delingsfører.

Denne artikel er generel information og erstatter ikke juridisk rådgivning i din konkrete sag. Kontakt en advokat, hvis du har brug for en vurdering af din situation.

Har du en konkret sag om billeder, ophavsret eller persondata? Find en advokat på Expert Zoom og få en afklaring, før et billede bliver til en konflikt.