Backrooms slår A24-rekord: Hvornår er horrorfilm et problem for din mentale sundhed?

A24's psykologiske horrorfilm Backrooms slog rekord i åbningsweekenden den 29.-31. maj 2026 med en estimeret omsætning på 85-89 millioner dollars — det bedste åbningsresultat i studiets historie. Filmen, instrueret af Kane Parsons i hans spillefilmdebut, er baseret på internetfænomenet "the Backrooms" og har skabt voldsom debat om ét spørgsmål: Hvornår er psykologisk horror egentlig skadeligt for din hjerne?

Det spørgsmål er mere relevant end nogensinde, fordi Backrooms er anderledes end traditionelle horrorfilm. Den skræmmer ikke med monstre, blod eller jump scares — den skræmmer med rum. Uendelige, tomme rum uden udgange.

Hvad handler Backrooms egentlig om?

Filmen følger Clark (spillet af Chiwetel Ejiofor), en møbelforretningsejer, der via sin butiks kælder falder ind i "the Backrooms" — en dimension af tilsyneladende endeløse liminal spaces. Hans terapeut Mary (Renate Reinsve) følger med i forsøget på at redde ham.

Begrebet "liminal space" stammer fra det latinske "limen" (tærskel) og betegner fysiske rum, der føles som overgangssteder — tomme gangstrækninger, parkeringshuse om natten, kontorer uden mennesker. The Backrooms-fænomenet opstod i 2019 som et anonymt opslag på internetforumet 4chan med et billede af et tomt, gult rum og teksten: "Hvis du noclip'er ud af realiteten på de forkerte steder, havner du her."

Sidenhen voksede fænomenet til et kulturelt fænomen med millioner af følgere, fan-lavet indhold og nu altså en A24-storfilm.

Hvad sker der i hjernen, når du ser liminal horror?

Ifølge neurovidenskaben er vores hjerner programmeret til at reagere kraftigt på liminal spaces — og forklaringen er fascinerende.

Hjernen bruger rumlige ændringer som ankerpunkter for hukommelse og scenarieplanlægning. Når vi befinder os i et rum med tydelige, forudsigelige strukturer, kan hjernen effektivt forudsige hvad der sker næste. Men i et tomt, uendeligt rum uden distinkte kendetegn — som Backrooms-dimensionen — bryder denne evne sammen.

Resultatet er, hvad eksperter kalder "hypervigilance": en konstant beredskabstilstand, hvor hjernen scanningsoptimalt tjekker for trusler, der aldrig ankommer. Denne tilstand er enormt energikrævende og kan trigge klassiske angstresponser: øget puls, sveden, muskelspænding og kvalmefornemmelse.

Psykiatriske anmeldere har beskrevet Backrooms som "en modernistisk arkitekt af panikangst" — filmen udløser ikke frygt fordi der er noget farligt. Den udløser frygt fordi der er ingenting. Det er subtilt, men det er mere effektivt.

Hvornår er horrorfilm et problem for din mentale sundhed?

De fleste mennesker kan se horrorfilm uden varige konsekvenser. Men for en betydelig gruppe kan det psykologiske input fra stærke horrorfilm udløse eller forstærke eksisterende angstlidelser — særligt hos:

Børn under 12 år. Barnets hjerne har ikke den kognitive kapacitet til fuldt ud at skelne fiktion fra virkelighed på det emotionelle plan. En horrorfilm som Backrooms (der er rated R i USA) kan efterlade vedvarende frygtrespons hos yngre børn, som har svært ved at "slå" de billeder fra.

Voksne med eksisterende angstlidelser. Backrooms tematiserer specifikt følelserne af at være fanget, ikke kunne komme videre og manglende kontrol — klassiske psykologiske temaer i generaliseret angst (GAD), OCD og PTSD. Forskning viser, at medieeksponering, der spejler eksisterende angstmønstre, kan forstærke dem.

Mennesker i sårbare perioder. Filmen handler — ifølge dens instruktør — om depression, sorg og stagnation. For nogen, der befinder sig midt i en svær livsfase, kan den kunstneriske metafor ramme ubehageligt tæt på.

Tegn på at horrorfilmen har ramt for hårdt:

• Tilbagevendende ubehagelige tanker eller billeder fra filmen mere end 48 timer efter visning
• Søvnproblemer eller mareridt i tilknytning til filmens indhold
• Undgåelsesadfærd: du undgår visse rum, gangstrækninger eller steder
• Øget alarmberedskab i hverdagen, der ikke var der før

Psykiatrifonden Danmark understreger, at angst i sig selv ikke er farlig — men at vedvarende angstsymptomer efter mediepåvirkning bør tages alvorligt, særligt hvis de interfererer med dagliglivet.

Horrorfilm og frygt som terapi — to sider af samme sag

Der er dog en paradoksal side ved horrorfilm: Mange psykologer anser dem faktisk for at have terapeutisk potentiale for de fleste mennesker.

Kontrolleret eksponering for frygt — i et sikkert miljø, som en biograf — aktiverer den samme amygdala-respons som ægte fare, men hjernen ved, at det er sikkert. Denne øvelse styrker evnen til at regulere frygt og kan faktisk gøre folk mere robuste over for angst i hverdagen.

For Backrooms er det i praksis, hvad Kane Parsons har gjort: Han har skabt en angst-simulator. For de fleste vil den stramme, pressede følelse i brystet sætte sig på vej hjem — og forsvinde næste dag. Det er den normale, sunde reaktion.

Problemet opstår, når reaktionen ikke forsvinder.

Hvornår bør du søge professionel hjælp?

Hvis du — eller dit barn — oplever vedvarende angstsymptomer efter at have set Backrooms eller andre intense horrorfilm, er det et signal om, at den mentale sundhed har brug for opmærksomhed. Et godt udgangspunkt er:

1. Giv det 72 timer. De fleste reaktioner aftager naturligt inden for tre dage.
2. Begræns yderligere eksponering. Undgå Backrooms-relateret indhold på sociale medier, som kan holde angsten ved lige.
3. Tal med nogen du stoler på. Angst trives i isolation.
4. Søg professionel hjælp, hvis symptomerne varer ved. En læge kan vurdere, om der er behov for en henvisning til psykologbehandling.

En specialist i psykisk sundhed kan ikke blot hjælpe med at behandle angstsymptomer — men også give dig redskaber til at forstå din egen reaktion på intense medieindtryk. Det er en investering i langsigtet trivsel.

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er af generel informativ karakter og erstatter ikke professionel rådgivning om mental sundhed. Kontakt din læge eller en psykolog ved vedvarende angstsymptomer.