Asbjørn Riis dør af prostatakræft: de symptomer mænd aldrig bør ignorere

Den folkekære wrestler og entertainer Asbjørn Riis er død. Han blev 69 år og sov stille ind mandag den 3. august 2026 efter et langt kræftforløb. Familien bekræftede nyheden på Facebook tirsdag aften: "Han kæmpede med stor værdighed." Asbjørn Riis havde i årevis talt åbent om sin prostatakræft-diagnose — og netop den åbenhed giver anledning til et vigtigt spørgsmål til alle danske mænd.

For tusindvis af danskere er Riis uløseligt forbundet med wrestling-kommentarerne på TV3 i begyndelsen af 1990'erne og hans karakteristiske udråb "Fy for pyffer". Men hans åbenhed om sygdommen efterlader os med et ubehageligt regnestykke: Hvornår er det for sent at opdage prostatakræft?

Det forløb, han delte med danskerne

Asbjørn Riis var en mand med mange liv. Han var uddannet wrestler og skuespiller i USA, spillede Halga i den amerikanske storfilm "The 13th Warrior" (1999) med Antonio Banderas og markerede sig som vært og kommentator i dansk TV i årtier. Han var desuden aktiv som gymnast, motocrossrytter, smed og styrkeudøver — en mand, der altid fyldte rummet.

Da diagnosen kom, valgte han ikke at gemme sig. Han stod frem og talte om prostatakræften i en tid, hvor mange mænd stadig forbinder kræft med svaghed eller tab af kontrol. Familien fra Mors beskrev hans afgang som fredelig. Riis er ikke den eneste — og det er præcis det, der gør hans historie vigtig.

Prostatakræft: tallene bag sygdommen

Hvert år får ca. 4.300 danske mænd konstateret kræft i prostata, ifølge Kræftens Bekæmpelse. Det gør prostatakræft til den hyppigste kræftform hos mænd i Danmark — større end både tarmkræft og lungekræft. Knap 1.200 mænd dør af sygdommen om året. Det svarer til tre dødsfald om dagen.

I dag lever næsten 50.000 mænd i Danmark med en prostatakræft-diagnose. Overlevelsesraten er forbedret markant over de seneste årtier, og langt de fleste overlever — men kun hvis sygdommen opdages i tide.

Det er præcis her problemet starter, og præcis her Asbjørn Riis' erfaring er relevant for enhver mand over 45.

De symptomer, mænd systematisk overser

Prostatakræft er bedragerisk. I de tidlige og mest behandlingsbare stadier giver sygdommen oftest ingen symptomer overhovedet. Manden føler sig rask, lever sit liv — og opdager intet, før kræften har spredt sig.

Når symptomerne endelig viser sig, kan de inkludere:

• Hyppig vandladning, særligt om natten (nykturi)
• Svagt, uregelmæssigt eller afbrudt urinflow
• Smerter eller brændende fornemmelse ved vandladning
• Blod i urin eller sæd
• Smerter i bækkenet, lysken, rygsøjlen eller lårene
• Nedsat rejsningsevne eller seksuel funktion

Problemet er, at disse symptomer minder meget om tegn på benign prostatahyperplasi — en helt godartet forstørrelse af prostata, som rammer størstedelen af alle mænd over 60. Den godartede version kræver ingen kræftbehandling, men den ligner prostatakræft symptomologisk. Uden en lægelig vurdering er der ingen måde at skelne dem fra hinanden.

Det er årsagen til, at mange mænd venter for længe. De fortolker symptomerne som "bare alderdom" og undgår en konsultation, der kunne ændre alt.

PSA-testen: din vigtigste forebyggende blodprøve

PSA-testen (Prostata Specifikt Antigen) er en enkel blodprøve, der måler niveauet af et bestemt protein produceret af prostatakirtlen. Et forhøjet PSA-niveau kan være et tegn på prostatakræft — men kan også ses ved godartet forstørrelse eller betændelse i prostata.

Testen er ikke perfekt. Den kan give falsk positive resultater (forhøjet PSA uden kræft) og falsk negative resultater (normal PSA trods kræft). Det er en af grundene til, at Danmark ikke har et nationalt screeningsprogram for prostatakræft, i modsætning til eksempel brystkræft hos kvinder.

Alligevel er PSA-testen den bedste tidlige markør, vi har.

Ifølge retningslinjerne fra Dansk Prostata Cancer Gruppe bør PSA-test tilbydes mænd over 45 år med familiær disposition, og til mænd med symptomer, der rejser mistanke. Er din far, bror eller farfar diagnosticeret med prostatakræft, er din risiko markant forhøjet — og en tidlig PSA-måling er stærkt anbefalelsesværdig.

Du kan bede din praktiserende læge om testen ved din næste konsultation. Det er en simpel blodprøve — tages på få minutter.

Hvad din risiko faktisk er

Ud over familiær disposition er der andre kendte risikofaktorer for prostatakræft i Danmark:

Alder: Risikoen stiger dramatisk med alderen. Under 50 år er sygdommen sjælden; over 70 er den udbredt. Medianalderen ved diagnose er ca. 67 år — næsten præcis Asbjørn Riis' alder.

Etnicitet: Mænd med afrikansk herkomst har statistisk set en højere risiko for prostatakræft og diagnosticeres oftere i yngre alder.

Livsstil: Fedme og rygning er forbundet med mere aggressiv sygdom ved diagnose, selvom de ikke nødvendigvis øger risikoen for at udvikle sygdommen.

Tidligere diagnoser: Har du haft andre hormonrelaterede lidelser, bør det nævnes ved en vurdering.

Der er ingen livsstilsændring, der med sikkerhed forebygger prostatakræft. Det eneste effektive redskab er tidlig opsporing.

Mikkel, 54 år fra Horsens: hvad PSA-testen ændrede

Forestil dig Mikkel, 54 år, anlægsgartner fra Horsens. Han mærker ingenting — ingen smerter, ingen vandladningsproblemer. Men hans far fik prostatakræft som 61-årig, og hans ældre bror er netop diagnosticeret. Mikkel tager turen til lægen og beder om en PSA-test.

Resultatet viser PSA på 5,8 ng/ml. Grænsen for yderligere udredning ligger typisk ved 4,0 ng/ml — Mikkel er klart over den. En MR-skanning og efterfølgende biopsi bekræfter tidlig prostatakræft: Gleason-score 6, klassificeret som T2a, dvs. lokaliseret inden for prostatakirtlen.

Hvis PSA-værdien havde ligget på 3,2 ng/ml, ville Mikkel sandsynligvis være sendt hjem med besked om observation og en ny test om seks måneder. Med 5,8 ng/ml igangsættes straks videre udredning. Behandling med strålebehandling eller kirurgi tilbydes nu — med en 10-årig overlevelsesrate på over 95 % for lokaliseret prostatakræft, ifølge Kræftens Bekæmpelse.

Havde Mikkel ventet to år mere, er den samme kræft statistisk set mere tilbøjelig til at være nået stadie III eller IV. Og fem-årsoverlevelsen for metastaseret prostatakræft (stadie IV) er under 30 %. Forskellen på Mikkels scenarium ved 54 år versus 56 år kan svare til præcis én PSA-test taget i tide.

Det er ikke en abstrakt risikoberegning. Det er et konkret regnestykke, der kan afgøres ved en enkelt konsultation hos din praktiserende læge.

Hvad du gør nu

Du behøver ikke vente på symptomer. Det er faktisk det modsatte af, hvad eksperterne anbefaler.

Du bør kontakte din læge snarest, hvis:

• Du er over 50 år og aldrig har fået taget PSA
• Du er over 45 år og har en nær slægtning med prostatakræft
• Du oplever ændringer i vandladningsmønster over mere end fire uger
• Du mærker uforklarlige smerter i bækkenet eller nedre ryg
• Du opdager blod i urin eller sæd

Spørg direkte ved konsultationen: "Kan jeg få taget en PSA-test?" Din læge kan i samråd med dig vurdere, om videre udredning er relevant baseret på dit individuelle risikoniveau.

Hos ExpertZoom kan du tale med sundhedsfaglige eksperter, der kan hjælpe dig med at forstå dine testresultater, forklare hvad PSA-niveauer betyder, og guide dig til næste skridt — inden du eventuelt møder op til specialistkonsultation. Lignende spørgsmål om prognose og behandling opstår også ved andre kræftformer hos mænd, som vi belyste i artiklen om stadium 4-diagnose: hvad lægerne siger om prognose og behandling.

Et minde om åbenhed

Asbjørn Riis talte om sin prostatakræft, da mange mænd stadig tav. Det er en kulturopgave at ændre normen: mænd søger generelt læge sjældnere end kvinder og venter statistisk set længere med at handle på symptomer.

Riis' åbenhed kan have givet andre mænd mod til at spørge. Nu er spørgsmålet, hvem der handler på det.

Vigtigt: Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke individuel lægefaglig rådgivning. Kontakt din praktiserende læge, hvis du har symptomer, bekymringer eller ønske om PSA-test.