Katrine LundFilminstitutet bevilgede 480.000 kr. i udviklingstilskud til en dokumentarfilm om håndboldlegenden Anja Andersen – men projektet er nu stille og roligt skrinlagt, bekræfter instruktør Zinnini Elkington. Nyheden sætter fokus på et retligt spørgsmål, de færreste danskere tænker over: hvad er dine rettigheder, når nogen vil fortælle din livshistorie på film?
Filmen om en legende, der aldrig kom til lærredet
Anja Andersen er en af de absolut største navne i dansk idrætshistorie. I løbet af sin karriere som håndboldspiller og siden som træner forandrede hun dansk kvindehåndbold fundamentalt og blev i 2024 optaget i Det Europæiske Håndboldforbunds (EHF) Hall of Fame – en ære, der gives til de absolut bedste i europæisk håndbold.
Planen var, at filmen med arbejdstitlen "Anja Andersen – En for holdet" skulle fortælle hendes unikke historie. Den prisbelønnede instruktør Zinnini Elkington stod bag idéen, og Det Danske Filminstitut tildelte 480.000 kr. i udviklingstilskud til projektet. Men nu er filmen ifølge Elkington lagt i graven – uden at der er offentliggjort en klar begrundelse.
I dag lever Anja Andersen, der i februar 2026 fyldte 57 år, et stille og tilbagetrukket liv i Odense-området og arbejder til hverdag hos Salling Group, bl.a. i Føtex.
At en film kan nå så langt som til officiel finansiering og dernæst falde til jorden, er ikke usædvanligt i dansk filmbranchen. Men sagen illustrerer en central spænding i medieret: hvornår kan man lave en film om en person – og hvornår kan man ikke?
Hvem ejer din livshistorie – juridisk set?
For mange virker spørgsmålet abstrakt. Er det ikke åbenlyst, at du ejer din egen livshistorie? Ifølge advokater, der arbejder med medie- og ophavsret, er svaret langt mere nuanceret.
"En persons livshistorie er ikke juridisk beskyttet på samme måde som et kunstværk," påpeger eksperter inden for dansk medieret. "Men en levende persons billede, stemme og identitet er beskyttet af billedrettigheder og reglerne om privatlivets fred."
I Danmark er der to centrale retsgrundlag at kende til:
Ophavsretsloven beskytter bl.a. fotografier og optagelser, men bestemmer ikke automatisk, hvem der har ret til at lave en film om dig. Det er her, den individuelle aftale og samtykke spiller en afgørende rolle.
Straffelovens § 264 a om krænkelse af privatlivets fred og Databeskyttelsesforordningen (GDPR) er ligeledes relevante – særligt når det handler om følsomme oplysninger som helbredsforhold, seksualitet eller familieforhold, der måske vil indgå i en dokumentarfilm om en rigtig person.
For offentlige personer som Anja Andersen gælder reglerne i en særlig version. En person, der frivilligt har trådt ind i offentligheden – som politiker, idrætsudøver eller kunstner – accepterer en vis grad af offentlig omtale og eksponering. Men selv en offentlig person bevarer et kerneprivatliv, som ikke kan krænkes uden samtykke.
Ifølge dansk ophavsretslov § 83 må billeder af personer som udgangspunkt ikke publiceres eller udstilles offentligt uden vedkommendes samtykke. For personer med "en fremtrædende stilling i det offentlige liv" gælder dog en undtagelse – offentlige billeder fra sportslige sammenhænge eller officielle arrangementer kan lovligt bruges. Men dette giver langtfra ret til at optage interviews, bruge privatbilleder eller skabe indtryk af, at personen bakker op om produktionen. Du kan læse lovteksten direkte på Retsinformation.dk.
Det konkrete scenarie: hvad ville det betyde for dig?
Forestil dig dette: en filmmaker henvender sig til dig med idéen om en dokumentarfilm om dit liv. Måske er du en lokal kulturpersonlighed, en idrætsleder, en iværksætter med en usædvanlig baggrund eller simpelthen nogen med en særlig livshistorie. Instruktøren er entusiastisk og søger udviklingstilskud hos Det Danske Filminstitut – et tilskud, der kan ligge mellem 50.000 og 500.000 kr. afhængigt af projektets omfang.
Men undervejs opstår uenighed. Måske er du ukomfortabel med den vinkel, filmmakeren vælger. Måske inddrager projektet oplysninger om din familie eller dit privatliv, som du ikke ønsker offentliggjort. Måske er filmen slet ikke det, du troede, den ville blive.
Hvis du ikke har underskrevet en aftale kan du i mange tilfælde tilbagekalde dit samtykke. Men her opstår typisk en tvist: hvad blev aftalt mundtligt? Mundtlige aftaler er juridisk gyldige, men svære at bevise og endnu sværere at afgrænse. Var du med til blot at tale med instruktøren om en mulig film, eller gav du grønt lys?
Hvis du har underskrevet en aftale, er dine muligheder afhængige af de præcise vilkår. Aftaler om medvirken i dokumentarfilm er sjældent standardiserede og kan variere enormt – fra korte breve på én side til detaljerede kontrakter med klausuler om brug af materiale i årevis frem.
Ønsker du at stoppe en allerede igangsat produktion, kan du søge om et fogedforbud – en retslig standsning af filmens offentliggørelse. En sådan proces koster typisk 5.000–15.000 kr. i advokatudgifter og kan tage 1–4 uger i retten. Og selv da er der ingen garanti: domstolene balancerer konstant din ret til privatlivets fred over for filmmakerens ytringsfrihed og kunstneriske frihed.
Konklusionen er klar: underskriver du en aftale om en film om dig selv, bør du altid have en advokat til at gennemgå den, inden du skriver under – ikke efterfølgende. En rådgivende samtale koster typisk 1.500–3.000 kr. for den første time og kan spare dig for tusindvis i juridiske konflikter.
Hvad gælder, hvis du er en del af andres livshistorie?
Et yderligere lag af kompleksitet opstår, når du ikke er filmens primære emne, men blot indgår i en andens livshistorie. Forestil dig en dokumentarfilm om en tidligere kollega, en rival fra din fortid eller en person, der beskriver en begivenhed, du begge var en del af.
Her gælder det, at din ret til at modsætte dig eksponering er svagere, hvis du blot nævnes i en sammenhæng, der ikke er privatlivskrænkende. Men indeholder filmen specificke påstande om dig – om din adfærd, dine handlinger eller din karakter – træder retten om injurier og æreskrænkelse i kraft. Falske påstande om en identificerbar person kan føre til erstatningskrav; beløbene varierer men typiske injuriesager i Danmark ender med erstatninger på 25.000–100.000 kr. afhængigt af sagens alvor og mediets udbredelse.
Det samme gælder for podcasts, erindringsbøger og longform journalistik. Formatet er ikke afgørende – det afgørende er, om indholdet krænker dit privatliv eller formidler usandheder om dig.
Ligesom man ikke ville indgå i en kompleks erhvervsaftale uden juridisk rådgivning, bør man ikke indgå aftaler om sin mediebillede uden advokatvurdering. En advokat specialiseret i ophavsret og medieret kan bl.a. hjælpe dig med at:
- Gennemgå og forhandle kontrakter om filmrettigheder og billedrettigheder
- Vurdere om en igangværende produktion krænker dit privatliv
- Dokumentere samtykke korrekt, så der ikke opstår tvivl efterfølgende
- Søge erstatning eller fogedforbud, hvis din profil bruges uden aftale
Du kan finde mere om, hvad en advokat kan hjælpe med i forbindelse med kontrakter og rettigheder i denne artikel om træneres kontraktrettigheder i dansk sport.
Hvad bør du gøre nu?
De fleste danskere vil aldrig opleve at stå præcis i Anja Andersens situation. Men profiler i erhvervslivet, foreningsverdenen, kulturen eller den lokale idrætsverden kan sagtens komme i berøring med lignende scenarier:
- En journalist ønsker at interviewe dig til et radiodokumentar om din branche
- En lokal filmskole vil portrættere dig i et studenterprojekt
- En podcast-vært tilbyder dig fast medvirken og forbeholder sig alle rettigheder til materialet
- En tidligere kollega udgiver erindringer, der omtaler begivenheder, du var involveret i
I alle disse tilfælde gælder: læs aftaler grundigt, og spørg en advokat, inden du skriver under.
Anja Andersen-sagen illustrerer, at selv velmeante kulturprojekter kan strande – og at vejen fra idé til lærred er brolagt med juridiske spørgsmål om ejendomsret, samtykke og kontrol over ens eget billede. Uanset om du er en landsdækkende håndboldhelt eller en lokal ildsjæl, er din livshistorie noget, der er værd at beskytte.
På Expert Zoom kan du komme i kontakt med advokater med speciale i ophavsret, medieret og privatret, der kan give dig et klart billede af, hvad du har ret til – og hvad der kræver en kontrakt.
Juridisk forbehold: Denne artikel er udelukkende informativ og udgør ikke juridisk rådgivning. Regler om billedrettigheder, samtykke og ophavsret er komplekse og afhænger af den konkrete situation. Kontakt en advokat for vejledning i din specifikke sag.
