Mads PedersenDatatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen har den 13. november 2026 indledt et fælles tilsyn med Ønskeskyen, den danske tjeneste hvor familier og venner laver og deler ønskelister. Myndighederne undersøger blandt andet, om tjenesten lever op til kravene om beskyttelse af børn og unge, og hvordan børns personoplysninger behandles. Her er svarene på de spørgsmål, brugere og forældre oftest stiller, når en tjeneste kommer under lup.
Hvad er det egentlig, myndighederne har sat i gang?
Ifølge Datatilsynets nyhed fra 13. november 2026 er det første gang, at Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen gennemfører et fælles tilsyn. Formålet er at samle viden om beskyttelse online og om behandling af persondata i ét og samme tilsyn, så tjenesten ikke skal svare to gange på overlappende spørgsmål.
Baggrunden er mediernes omtale og henvendelser fra Børns Vilkår. Datatilsynet fik i september 2025 et tip fra organisationen. Digitaliseringsstyrelsen har modtaget en klage, som blandt andet handler om, at mindreårige kan omgå Ønskeskyens alderskrav.
Myndighederne har ikke meldt nogen frist ud, og de har ikke oplyst, hvor mange brugere tjenesten har. Der er heller ikke truffet nogen afgørelse. Et tilsyn er en undersøgelse, ikke en dom.
Hvem kigger på hvad?
Arbejdet er delt mellem de to myndigheder, og det er nyttigt at kende forskellen.
Digitaliseringsstyrelsen undersøger, om Ønskeskyen overholder kravene om beskyttelse af mindreårige i forordningen om digitale tjenester, også kaldet DSA. Her handler det om, hvordan en online tjeneste forholder sig til børn og unge, der bruger den.
Datatilsynet ser på databeskyttelsen. Ifølge nyheden omfatter det aldersverifikation af brugerne, identificerede risici ved behandling af børns oplysninger og implementeringen af databeskyttelse gennem design, ofte kaldet privacy by design. Princippet står i artikel 25 i databeskyttelsesforordningen og betyder, at en tjeneste skal bygge beskyttelsen ind fra begyndelsen frem for at lægge den på bagefter.
Hvorfor betyder en ønskeliste noget for persondata?
En ønskeliste ser uskyldig ud, men den kan sige meget om en person. Navn, fødselsdag, interesser, størrelser, adresse til levering og oplysninger om, hvem der følger listen, giver tilsammen et billede af en families hverdag. Når brugeren er et barn, bliver reglerne strengere, fordi børn ikke på samme måde kan overskue, hvad de har sagt ja til.
Den danske databeskyttelseslov sætter aldersgrænsen for, at et barn selv kan give samtykke til en informationssamfundstjeneste, til 13 år. Under den grænse kræver behandlingen samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Derfor er aldersverifikation central: Hvis en tjeneste ikke ved, hvor gammel brugeren er, kan den heller ikke vide, hvilke regler der gælder.
Samme tema har vi tidligere set på, da vi skrev om hvad dine persondata bruges til i reklamefinansieret tv. Fælles for sagerne er, at brugeren sjældent kan se, hvad der sker bag skærmen.
Hvad kan forældre og brugere gøre nu?
Tilsynet er ikke en opfordring til at slette sin konto, og myndighederne har ikke givet brugerne konkrete råd i nyheden. Der er dog nogle ting, man roligt kan tjekke selv, uanset hvad undersøgelsen ender med.
Gennemgå, hvilke oplysninger der ligger på barnets profil, og hvem der kan se listen. Kontrollér, hvilken e-mailadresse og hvilket fødselsår der er oprettet kontoen med. Kig i tjenestens privatlivspolitik efter, hvor længe oplysningerne gemmes, og hvordan man får dem slettet. Hvis noget er uklart, har du som registreret ret til indsigt og sletning efter databeskyttelsesforordningen.
Ligger der oplysninger i en konto, når en bruger dør eller ikke længere bruger tjenesten, er spørgsmålet det samme som i vores gennemgang af digital arv og online konti.
Et eksempel: familien med en 11-årig
Tag en hypotetisk familie, hvor en 11-årig i januar 2026 har oprettet en ønskeliste til sin fødselsdag med en forkert fødselsdato, så kontoen ser ud til at tilhøre en 15-årig. Listen har fire gæster, fornavn, by og et billede af barnet.
Hvis tjenesten ikke har kontrolleret alderen, behandles barnets oplysninger, uden at nogen med forældremyndigheden har givet samtykke. Barnet er 11 år, og grænsen er 13, så der mangler to år, før barnet selv kunne give samtykket gyldigt. Hvis forældrene opdager kontoen, kan de bede om indsigt og sletning. Tjenesten skal efter databeskyttelsesforordningen som udgangspunkt svare inden for en måned.
Hvis tjenesten derimod har en reel alderskontrol, vil kontoen blive stoppet eller sendt til forældrene, før billedet og byen kommer på nettet. Forskellen mellem de to forløb er netop det, tilsynet kan komme til at belyse. Eksemplet er opfundet og beskriver ikke Ønskeskyens faktiske forhold, som myndighederne stadig undersøger.
Hvorfor er alderskontrol så svær at gøre godt?
En tjeneste kan vælge mellem flere metoder. Den mest almindelige er at bede brugeren taste sin fødselsdato, og den kan et barn nemt tilpasse. En strengere metode er at kræve MitID eller en anden form for dokumentation, men den giver til gengæld tjenesten flere personoplysninger, end den havde før. Der er altså en afvejning: Jo mere man kontrollerer, jo flere data indsamler man om netop de brugere, man vil beskytte.
Derfor spørger Datatilsynet efter risici og design, ikke kun efter, om der findes en alderskontrol. En løsning, der indsamler for lidt, kan svigte børnene. En løsning, der indsamler for meget, kan i sig selv være et problem efter reglen om dataminimering i artikel 5 i databeskyttelsesforordningen.
Hvad betyder DSA for små og mellemstore tjenester?
DSA er EU's forordning om digitale tjenester. Den stiller krav til, hvordan online tjenester håndterer indhold og brugere, og den indeholder regler om beskyttelse af mindreårige. Digitaliseringsstyrelsen er den danske myndighed, der fører tilsyn med den slags krav. Nyheden fra 13. november 2026 nævner ikke konkrete artikler, så vi gætter ikke på, hvilke bestemmelser der er i spil.
For en virksomhed, der driver en tjeneste med brugere under 18 år, er pointen enkel. Både databeskyttelsesreglerne og DSA kan gælde samtidig, og de to myndigheder kan nu se på det samme produkt på samme tid. Det er en god grund til at få et samlet overblik over sine forpligtelser, før en henvendelse lander i indbakken.
Hvornår skal man tale med en ekspert?
For private brugere er en enkelt forespørgsel om indsigt som regel nok. Behovet for rådgivning opstår, når der er tvivl om, hvad der er lovligt, eller når man selv driver en tjeneste.
En IT-konsulent kan hjælpe små virksomheder, foreninger og apps med at gennemgå, hvilke oplysninger de indsamler fra børn, hvordan de verificerer alder, og om deres løsning bygger på privacy by design. En jurist med speciale i persondata kan vurdere, om samtykket er gyldigt, og hvordan man svarer, hvis en myndighed eller en forælder kontakter virksomheden.
På Expert Zoom finder du IT-eksperter, som kan gennemgå en tjenestes dataflow, og som kan vurdere, om en aldersgrænse er mere end en tekst på en knap. Det er især relevant for webshops, spil, klubber og skoler, der beder børn om at oprette profiler.
Hvad ved vi ikke endnu?
Myndighederne har ikke offentliggjort, hvilke konkrete mangler de eventuelt har fundet, og de har ikke sagt, hvornår tilsynet er afsluttet. Det er heller ikke oplyst, om Ønskeskyen har svaret på henvendelserne, eller om der kommer krav om ændringer.
Derfor bør man ikke drage konklusioner om tjenesten, før der foreligger en afgørelse eller en rapport. Det, der er sikkert, er, at to myndigheder nu undersøger de samme forhold samtidig, og at børns data og alderskontrol er i centrum.
Næste skridt
Gennemgå dit barns konti på tjenester med ønskelister, spil og sociale medier. Notér, hvilken fødselsdato der er oplyst, og hvem der kan se profilen. Bed om indsigt eller sletning, hvis noget ikke stemmer. Følg Datatilsynets nyheder for den endelige afgørelse, og kontakt en IT-ekspert eller en jurist, hvis du driver en tjeneste, hvor børn kan oprette en profil.
Denne artikel er generel information og ikke juridisk rådgivning. Kontakt en rådgiver, hvis du har et konkret spørgsmål om dine rettigheder.
