Har du brug for en revisor, men er usikker på, hvad en revisor faktisk laver – og om det overhovedet er nødvendigt for din virksomhed? Du er ikke alene. Titlen "revisor" er ikke beskyttet i Danmark, og det skaber forvirring om forskellen på en bogholder, en registreret revisor og en statsautoriseret revisor. Her får du svar på de mest stillede spørgsmål, så du kan træffe det rigtige valg for din økonomi.
Hvad er en revisor, og hvad laver en revisor til daglig?
En revisor er en fagperson, der arbejder med regnskab, revision og økonomisk rådgivning for virksomheder og privatpersoner. De traditionelle kerneopgaver omfatter udarbejdelse af årsregnskaber, revision (gennemgang) af regnskaber samt afgivelse af revisorerklæringer, der fungerer som et kvalitetsstempel over for omverdenen FSR – danske revisorer.
I praksis dækker en revisors arbejde langt mere end tal og kolonner. Typiske opgaver inkluderer bogføring (kvartals- eller halvårlig), opgørelse af moms og lønsumsafgift, udarbejdelse af selvangivelser samt strategisk rådgivning om selskabsstruktur og skatteoptimering. En revisor kan også bistå med due diligence ved virksomhedskøb, generationsskifte og likvidation.
Tip fra branchen: "En god revisor ser ikke kun bagud i regnskabet – vedkommende hjælper dig med at planlægge fremad," forklarer en partner hos et mellemstort dansk revisionsselskab. Det er netop denne dobbeltrolle som kontrollant og rådgiver, der gør revisoren til en central samarbejdspartner for danske virksomheder.
Hvornår har du lovmæssigt krav om revisor?
Ikke alle virksomheder i Danmark er forpligtede til at have en revisor. Enkeltmandsvirksomheder har ingen lovkrav om revision. For selskaber (ApS, A/S) afhænger kravet af virksomhedens størrelse.
Ifølge årsregnskabsloven kan mindre virksomheder fravælge revision, hvis de i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af disse tre grænser:
- Balancesum på 4 mio. kr.
- Nettoomsætning på 8 mio. kr.
- Gennemsnitligt 12 fuldtidsansatte
Husk: Selv om din virksomhed er under grænserne, kan en revisorgennemgang (review) stadig være en klog investering. Banker og investorer vægter reviderede regnskaber højere, og det styrker din troværdighed i forhandlinger.
Hvad koster en revisor i Danmark?
Prisen for en revisor varierer markant afhængigt af kvalifikationsniveau, opgavetype og virksomhedens kompleksitet. Her er de aktuelle prisniveauer:
For en enkeltmandsvirksomhed med simpel bogføring kan du forvente en årlig udgift på 4.000–8.000 kr. ekskl. moms for årsregnskab og selvangivelse. Et ApS med bogføring koster typisk 8.000–12.000 kr. årligt. Komplekse selskaber med flere datterselskaber eller internationale transaktioner betaler naturligvis mere. Mange revisorer tilbyder en gratis indledende samtale, så du kan få et konkret prisoverslag, inden du forpligter dig.
Hvad er forskellen på en bogholder, registreret revisor og statsautoriseret revisor?
Titlen "revisor" er ikke beskyttet i Danmark, og det betyder, at enhver kan kalde sig revisor. Derimod er titlerne "registreret revisor" og "statsautoriseret revisor" beskyttet ved lov og kræver godkendelse fra Erhvervsstyrelsen.
En bogholder håndterer den daglige registrering af bilag, moms og løn. Der er ingen formelle uddannelseskrav for titlen. En registreret revisor har gennemført en godkendt uddannelse og kan udføre review-erklæringer. En statsautoriseret revisor har bestået cand.merc.aud., har mindst tre års relevant erhvervserfaring under en godkendt revisor og har bestået revisoreksamen hos Erhvervsstyrelsen. Kun statsautoriserede revisorer kan revidere børsnoterede selskaber og virksomheder af offentlig interesse (PIE-virksomheder).
Valget afhænger af din virksomheds behov. En enkeltmandsvirksomhed med simpel drift klarer sig fint med en bogholder. Et voksende ApS bør overveje en registreret eller statsautoriseret revisor for at sikre compliance og troværdighed. Ifølge FSR – danske revisorer har branchen ca. 6.000 personlige medlemmer fordelt på 800 virksomhedsmedlemmer, og udbuddet dækker alt fra lokale enkeltmandspraksisser til de fire store (Deloitte, EY, KPMG, PwC).
Sådan vælger du den rigtige revisor i 5 trin
At finde den rette revisor kræver mere end en hurtig Google-søgning. Følg disse trin for at sikre et godt match:
- Afklar dit behov – Har du brug for ren bogføring, eller skal revisor også rådgive om skat og selskabsstruktur? Dit behov bestemmer, om du skal vælge en bogholder, registreret revisor eller statsautoriseret revisor.
- Tjek godkendelsen – Søg på Erhvervsstyrelsens register for at bekræfte, at revisoren er godkendt og aktiv. Kontrollér også, at der ikke er verserende tilsynssager.
- Sammenlign priser og aftalemodeller – Nogle revisorer tilbyder fast pris per år, andre arbejder på timebasis. Bed om et konkret tilbud baseret på din virksomheds omsætning og kompleksitet.
- Vurder branchekendskab – En revisor med erfaring i din branche kender de specifikke fradragsmuligheder og regler. FSR – danske revisorer tilbyder en Find Revisor-funktion, der filtrerer på specialer.
- Aftal forventninger skriftligt – En god kundeaftale (engagement letter) præciserer ydelser, deadlines, priser og ansvar. Det beskytter begge parter.
Vigtigt: Skift ikke revisor midt i et regnskabsår, medmindre det er nødvendigt. Det koster ekstra tid og penge i overdragelse.
Nye krav fra 2026: Bæredygtighedsrapportering
Fra 1. januar 2026 træder nye EU-regler i kraft, der udvider revisorens rolle markant. Virksomheder omfattet af direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD) skal have deres ESG-rapporter verificeret af en godkendt revisor med dokumenteret viden om bæredygtighedsrapportering Erhvervsstyrelsen, 2025.
Revisorer, der allerede er statsautoriserede eller registrerede, kan opnå denne godkendelse via efteruddannelse. Det betyder, at din nuværende revisor muligvis allerede er klar – eller snart vil være det. For virksomheder med over 250 ansatte er det vigtigt at drøfte bæredygtighedsrapportering med revisoren allerede nu, da kravene træder i kraft for store virksomheder først.
Godkendte revisorer er i forvejen underlagt strenge lovkrav om uafhængighed og kvalitetskontrol. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn og kan udstede bøder fra 100.000 kr. ved overtrædelser. Derudover skal alle godkendte revisorer gennemføre mindst 120 timers efteruddannelse hvert tredje år for at bevare deres godkendelse Revisorloven, LBK nr. 206/2025. Disse krav sikrer, at danske revisorer holder sig fagligt opdaterede.
Ofte stillede spørgsmål om revisorer
Kan jeg skifte revisor midt på året?
Ja, du kan skifte revisor når som helst. Det kræver dog en overdragelsesproces, hvor den nye revisor får adgang til tidligere års materiale. Planlæg skiftet lige efter indlevering af årsregnskabet for mindst mulig forstyrrelse.
Hvad koster en revisor til et nyt ApS?
Et nystiftet ApS med lav aktivitet kan forvente en årlig udgift på 4.000–6.000 kr. ekskl. moms for årsregnskab og selvangivelse. Tilkøb af bogføring bringer typisk det samlede beløb op på 8.000–10.000 kr. årligt.
Er det lovpligtigt at have en revisor som enkeltmandsvirksomhed?
Nej. Enkeltmandsvirksomheder har ingen lovkrav om revision i Danmark. Du kan selv udarbejde dit regnskab og indberette det via Erhvervsstyrelsens digitale løsning. En revisor kan dog stadig spare dig penge gennem korrekt skatteoptimering og fradrag, som du måske ikke kender til.
Hvad er forskellen på revision og review?
Revision er en fuldstændig gennemgang af regnskabet med høj sikkerhed for, at tallene er korrekte. Review (gennemgang) giver begrænset sikkerhed og er billigere, da revisoren foretager færre stikprøver. For mindre selskaber, der ikke er revisionspligtige, er review ofte tilstrækkeligt til at tilfredsstille bankens krav. Prismæssigt koster en review typisk 40–60 % af en fuld revision.
Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne på denne side er udelukkende til informationsformål og udgør ikke finansiel eller juridisk rådgivning. Kontakt en godkendt revisor for rådgivning tilpasset din konkrete situation.
